Planen var 100.000 træer: Men kun cirka en tredjedel er plantet

Ambitionen på Københavns Rådhus var at sætte 100.000 træer frem til 2025. Nu mangler der penge. De fleste af dem, der er sat, står i byskoven på Amager.

Projektet med at sætte 100.000 træer i København er godt i gang. De første træer blev sat i byskoven ved Selinevej på Amager tilbage i 2017.

I byskoven er der foreløbig sat 25.000 træer. Der er også sat særlige urter i jorden. De kan beskytte de nye træer og gøre jorden mere luftig.  

Men mens de små træer kæmper sig vej opad ude i byskoven, så er projektet med at sætte 100.000 træer i kommunen nærmest gået i stå. Fordi der mangler penge.  

Små pinde i byskoven på Amager 

Indtil videre er der i alt plantet cirka 36.000 af de 100.000 træer i København. Men langt de fleste af dem står altså som små pinde i byskoven på Amager. Derude hvor lastbilerne henter grus, og hvor Amagermotorvejens Bro krydser vandet. 

- Der er et træ her og der er også et her, siger landskabsarkitekt i Københavns Kommune, Anna Ellerbæk, og bukker sig ned mellem det høje tætte græs. Dernede tæt på jorden står der træer, som er på vej op.  

Det var planen, at plante 100.000 nye træer i kommunen. Nu har planen lange udsigter. For der er ikke penge til den store træ-plan.

Målet er, at de skal vokse sig større og blive til en skov. Træerne står på et område, som svarer til omkring 20 fodboldbaner -  et areal på cirka 14 hektar. 

Der kommer til at gå en del år
Træerne blev plantet som helt små - i 2017. Så der kommer til at gå en del år, før området her er forvandlet til en tæt skov. Man skal se godt efter, hvis man vil finde træerne. De er stadig kun mellem ti og tyve centimeter høje. Men det er er også et barsk landskab, som byskovens træer vokser i.  

quote Området er meget åbent - der er rigtig meget sol. Tørken i 2018 var hård ved træerne

Anna Ellerbæk, landskabsarkitekt, Københavns Kommune

-  Området er meget åbent. Der er rigtig meget sol. Vi havde jo tørken i 2108, som var rigtig hård ved træerne. Og så er det her område også meget vindudsat. Når det blæser, så suser det henover det hele. Det er hårdt for et lille træ, siger landskabsarkitekt Anna Ellerbæk fra Københavns Kommune. 

Byskovens træer står i tør overskudsjord fra byggeriet

Udover de hårde perioder med tørke, så er de nye små træer også sat i et område med tæt og tør overskudsjord fra blandt andet Metrobyggeriet. Ikke det bedste at vokse i. 

- Det er jo rigtig skidt for træerne. For de har brug for ilt og struktur i jorden. Så det har været noget, som vi har skullet arbejde med. Og det er noget, som træerne herude i byskoven nu kæmper med. At få liv i jorden igen, siger landskabsrkitekt i Københavns Kommune, Anna Ellerbæk. 

Det koster seks - syv kroner at sætte et lille træ

Det koster omkring seks-syv kroner at plante et lille træ ude i byskoven. Mens det inde i byen koster 75.000 kroner at få et enkelt træ i jorden. 

Men selvom træerne i byskoven stadig er så små, at de nærmest forsvinder i det høje græs, så er de stille og roligt på vej. Landskabsarkitekt Anna Ellerbæk holder øje med, at de vokser, som de skal.

quote Hvis man leder, og ved hvor man skal lede, så kan man godt finde træerne...  

Anna Ellerbæk, landskabsarkitekt, Københavns Kommune   

- Jeg kan godt finde træer herude. Men jeg kan godt forstå, at når man kommer herud. Så er det svært at se skoven overhovedet. Men hvis man leder, og ved hvor man skal lede, så kan man godt finde træerne, siger landskabsarkitekt Anna Ellerbæk. 

Hun vurderer, at det indtil videre ser fint ud og at vi om 7-10 år vil kunne få fornemmelsen af skov herude. På det tidspunkt vil en stor del af træerne være vokset op over hoved-højde. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik