Peter Madsens forklaring i retten: Sådan døde Kim Wall

Efter dyk i ubåd skulle Peter Madsen og Kim Wall på kommandobroen. Så skete der en ulykke, forklarer Madsen.

Den drabssigtede Peter Madsen afgiver tirsdag eftermiddag ved Københavns Byret sin forklaring af, hvad der skete den skæbnesvangre dag tilbage i august, da den svenske journalist Kim Wall døde ombord på hans ubåd UC3 Nautilus.

Ifølge Peter Madsen døde Kim Wall af et åbent kraniebrud, da hun ved et uheld blev ramt i hovedet af en 70 kilo tung luge.

Det er tirsdag kommet frem i Københavns Byret, hvor specialanklager Jakob Buch-Jepsen har læst Madsens forklaring fra grundlovsforhøret op.

- Jeg kan vedstå den forklaring hundrede procent, fortæller Peter Madsen ved tirsdagens retsmøde.

Kim Wall døde ifølge Peter Madsen, efter at de to havde udført et dyk i båden. De kom til overfladen og skulle op på kommandobroen. For at komme derop skulle de gennem en luge.

Madsen gik først og holdt lugen, men da Kim Wall var på vej igennem, gled han, og Kim Wall blev ramt. Hun faldt ned på gulvet og døde kort efter.

Han har forklaret, at han derefter ville begå selvmord, fordi hans "sindssyge eksperimenter" nu var skyld i en andens død.

Peter Madsen havde forinden dagens retsmøde oplyst, at han ville afgive sin forklaring for åbne døre, da han efter eget udsagn er villig til at fuldt ud samarbejde med politiet i deres videre efterforskning.

Anklagemyndigheden på den anden side havde anmodet om dørlukning, da politiet stiller sig kritisk over for Peter Madsen samarbejdsvillighed, hvilket blandt andet hængder sammen med, at han har ændret og tilpasset sine forklaringer undervejs.

Dommeren besluttede dog ved retsmødets begyndelse, at det skal foregå for åbne døre for offentligheden. 

Du kan se Peter Madsen i Søndagsmagasinet fra marts 2016 her: 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politibil i uheld

playPolitibil i voldsomt sammenstød

Retten i Roskilde

Mand tiltalt for forsøg på voldtægt af børn via datingside

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere