Peter Madsen vil ikke gå med til fortsat fængsling

Tirsdag er der retsmøde om ubådbyggers fængsling. Han vil ikke frivilligt gå med til forlængelse.

Den drabssigtede Peter Madsen vil ikke frivilligt gå med til at lade sin varetægtsfængsling blive forlænget.

Det oplyser hans forsvarer, Betina Hald Engmark til Ekstra Bladet mandag.

- Jeg kan oplyse, at der ikke bliver tale om en frivillig fristforlængelse, oplyser hun ifølge avisen. 

Advokaten ønsker over for Ekstra Bladet ikke at oplyse yderligere.

Dermed bliver der holdt et retsmøde tirsdag eftermiddag om forlængelsen. Her vil anklager Jakob Buch-Jepsen kræve, at Peter Madsens fængsling forlænges i yderligere fire uger.

Peter Madsen er sigtet for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall og for at have parteret hendes lig og kastet det i vandet fra sin hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus".

I Københavns Byret fik han i begyndelsen af september forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger. 

Her forklarede han, at der skete en ulykke, efter at han sammen med Kim Wall sejlede ud fra København i ubåden "UC3 Nautilus" den 10. august.

Beslutningen om fængslingen kærede han til Østre Landsret, som stadfæstede beslutningen.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

ambulance

Bevidstløs mand reddet op af Øresund

brand pizzeria amager

Brand i pizzeria på Amager - beboere i opgang evakueret

drabet i skoven

Vigtige sms-beskeder i drabssag forsvandt i politiets varetægt

Politibil i uheld

playPolitibil i voldsomt sammenstød

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere