Peter Madsen nægter at besvare spørgsmål

Politiet har forgæves ønsket at få Peter Madsens forklaring efter fundet af Kim Walls hoved og ben.

Den drabssigtede Peter Madsen ønsker ikke længere at tale med politiet. Det har han meddelt via sin forsvarer, oplyser Københavns Politi.

- Vi har fået besked fra hans forsvarer om, at han ikke ønsker at udtale sig i øjeblikket, siger vicepolitiinspektør Jens Møller, der leder efterforskningen.

Forleden fandt dykkere i Køge Bugt flere ligdele af den svenske journalist Kim Wall, der tog ud for at sejle med Peter Madsen i hans ubåd. Hovedet og to ben dukkede op. Desuden blev der fundet en kniv og flere stykker tøj.

Det er en sigtets ret ikke at svare på politiets spørgsmål.

- Vi efterforsker fortrøstningsfuldt videre, og på et tidspunkt vil det naturligvis give mening at foreholde den sigtede de ting, vi finder frem til, siger Jens Møller.

/ritzau/

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik