Peter Madsen kræves mentalundersøgt: Sådan vil det foregå

Hvis Østre Landsret beslutter, at den drabssigtede ubådsejer skal mentalunderøsges, kan han se frem til en række forskellige tests fra stribevis af fagfolk.

I forbindelse med gårsdagens retsmøde, hvor Peter Madsens varetægtsfængsling blev forlænget med fire uger, bad anklager Jesper Buch-Jepsen desuden om, at Madsen skulle mentalundersøges.

Dette skal blandt ske for at undersøge Peter Madsens psyke på gerningstidspunktet og hans eventuelle farlighed, lød det fra anklageren.

Selve undersøgelsen kunne enten foregå ved en ambulant undersøgelse eller ved indlæggelse, hvis Peter Madsen ikke ville frivilligt medvirke.

De fleste medvirker frivilligt

Ifølge Trine Arngrim, der er ledende overlæge på den retspsykiatriske afdeling ved Aarhus Universitetshospital, vælger de fleste dog at samarbejde.

- 99 procent af de mennesker, der siger, at de ikke vil mentalundersøges, de medvirker ret hurtigt. De indgår i det almindelige samvær på afdelingen, de taler med personalet og de begynder også efter ganske få dage at tale med psykiateren og medvirke i de undersøgelser, der i øvrigt er, siger Trine Arngrim til TV 2 Lorry.

Hun forkarer, at mentalundersøgelser skal afdække den sigtedes psykiske tilstand. Både hvordan han har det på tidspunktet for undersøgelsen og tidspunktet, hvor han begik det, som han er sigtet for.

- Det sker med henblik på at afklare, om han er sindssyg, normalt begavet, eller om han har nogle andre store personlighedsmæssige vanskeligheder, som gør, at han eventuelt skal behandles i stedet for at straffes, siger Trine Arngrim til TV 2 Lorry.

- I nogle tilfælde så kan det også være med henblik på at afgøre, om en person er så farlig, at han skal idømmes forvaring, tilføjer hun.

Mange fagfolk inde over

Hun forklarer endvidere, at de fleste ting, der finder sted i forbindelse med en mentalundersøgelse, er det samme uanset om det foregår ambulant eller ved en indlæggelse. Den sigtede vil blandt andet skulle tale med flere fagfolk, som hver især skal vurdere en række elementer, der danner grundlag undersøgelsen.

- Det er typisk, at personen taler med en socialrådgiver, som spørger ind til hans barndom og opvækst. Eksempelvis hvor mange søskende han havde, hvor mange år har han gået i skole, har han bestået eksamenen, har han haft et arbejde og den slags faktuelle ting, siger Trine Arngrim og fortsætter:

- Personen vil også skulle tale med en speciallæge i psykiatri, som først og fremmest går efter at få kontakt til patienten i starten, så han føler sig tryg ved psykiateren. Næste skridt er så at afgøre hans psykopatologi. Altså om der er symptomer på psykisk sygdom i hans personlighed.

- I de fleste tilfælde vil personen også skulle testes af en psykolog. Hvis der eksempelvis er tvivl om deres IQ, så vil man lave en IQ-test samt en række andre tests, der skal afdække, om der er sindssygdom, siger Trine Arngrim.

Bliver nøje observeret

Under gårsdagens retsmøde sagde Peter Madsen, at han ikke ønskede at medvirke til en mentalundersøgelse. Men hvis en person fastholder sin beslutning om ikke at ville udtale sig, vil plejepersonalet normalt gøre ekstra meget ud af at observere personen i hans hverdag, fortæller overlæge Trine Arngrim.

- Hvis personen er indlagt på et retspsykiatrisk afsnit, hvor der er andre patienter og personale i døgndrift såsom læger, sygeplejersker, sosu-patienter, pædagoger, ergoterapeuter, ja så observerer man, hvordan han er på afdelingen. Det kan være alt fra hans personlige hygiejne, døgnrytme, hans kontakt til de andre patienter, kan han udsætte sine behov, overholde afdelingens regler, og hvordan han opfører sig, når han sidder og spiser. Alle disse detaljer bliver observeret, noteret ned og brugt i undersøgelsen, siger hun.

-  Men hvis personen slet ikke vil tale, så kan vi ende med at sige, at vi ikke kan blive færdige, og så kan han måske forblive indlagt i måneder. Vi udtaler os jo ikke bare, hvis vi ikke kan udtale os. Så siger vi, at hvis vi skal udtale os i denne her sag, så er han nødt til at forblive indlagt noget tid endnu, så vi kan se, hvordan han har det og forhåbentlig få ham i tale, siger Trine Arngrim og fremhæver, at retten typisk varetægtsfængsler folk i op til fire uger, og at en mentalundersøgelse under indlæggelse i gennemsnit varer seks uger.

Så det kan altså være et incitament for den sigtede at tale med jer, hvis vedkommende vil undgå at trække tiden ud?

- Det ved jeg ikke. Vi gør det jo ikke for at presse dem, men for at have et kvalificeret grundlag at udtale os på. Men realiteten er, at undersøgelsen trækker ud, hvis ikke han vil medvirke aktivt til undersøgelsen. Og vi vil hellere holde den pågældende et stykke tiden længere, så vi kan udtale os kvalificeret. Men det er jo i sidste ende op til retten at beslutte det, siger Trine Arngrim​. 

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik