Togtrafikken mellem Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård var tidligt tirsdag morgen indstillet. Det skyldes en personpåkørsel på strækningen.
Det skriver DSB på sin hjemmeside.
DSB indsatte togbusser på strækningen, men klokken 6:30 begyndte togene at køre igen, oplyser DSB til TV 2 Lorry.
En person er ifølge vagtchef Henrik Svejstrup ved Københavns Politi omkommet ved hændelsen.
De pårørende er endnu ikke underrettet, og politiet har for nuværende ikke yderligere kommentarer.