Pendlere vil have skrottet defekte IC4-tog hurtigst muligt

De fejlbehæftede IC4-tog skal ud, så pendlerne kan komme på arbejde til tiden, lyder det fra pendlertalsmand.

Så længe togene kører til tiden, er det ligegyldigt, om det er tog fra DSB eller fra en privat operatør, som fragter pendlerne til og fra arbejde.

Sådan siger talsmanden for pendlerne på Kystbanen, Michael Randropp, efter Liberal Alliance har forslået, at man hurtigst muligt udliciterer en stor del af togdriften, så man slipper for at køre med de skandaleramte IC4-tog.

- Vi er ligeglade med, hvad der står på togene. Det er derimod vigtigt for os, at man kan stole på køreplanen. Det er vigtigt som kunde at vide, at man kan komme på arbejde, på studiet eller hente sine børn til tiden, siger Michael Randropp til Ritzau. 

I øjeblikket er kun 30 ud af 82 IC4-tog på skinnerne, og intet ser ud til at virke på det skandaleramte tog, der skulle have været køreklar i 2006.

Efter at have fået bremserne til at virke er det nu blandt andet dørene, der ikke kan lukke, og trinbrættet der ikke kan trækkes ind, og så er det umuligt at koble togvognene sammen uden at bruge lang tid.

Venstre tror ikke på, at IC4-togene nogensinde kommer til at erstatte IC3-togene. Derfor mener regeringen, at togene skal udfases.

Læs også: Politikere giver IC4-togene dødsstødet

Situationen med de fejlbehæftede tog har trukket i langdrag, og pendlertalsmanden håber på en løsning hurtigst muligt.

- Er du kunde i et supermarked, som du er utilfreds med, kan du bare handle et andet. Men som pendler har du ikke andet valg end at køre med DSB, fordi de har det meste passagertrafik i Danmark, siger Michael Randropp til Ritzau.

Hvis situationen med aflyste og forsinkede tog fortsætter, vil pendlerne se sig om efter andre muligheder, advarer han.

- Alternativet er, at man tager sin bil eller vælger at køre med lavprisbusselskaber. Det bør DSB være meget opmærksom på.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik