Pendlere sparer tid: Svensk grænsepoliti står på i Kastrup

Aftalen, der kan spare pendlerne tid, er nu på plads.

Svensk grænsepoliti kan i fremtiden stige på toget allerede i Kastrup. Sådan lyder aftalen, der i dag er faldet på plads mellem Danmark og Sverige.

Allerede i februar gik Danmark med til at det svenske grænsepoliti kunne stige ombord på dansk grund, men der har været lidt uenighed omkring det formelle indtil i dag. Det skriver den svenske avis Sydsvenskan. 

Blandt andet  fastsætter aftalen vilkårene for de svenske betjentes tilstedeværelse i Kastrup, mens de venter på toget.

Aftalen betyder, at alle rejsende over Øresund kan nå frem til Sverige et kvarter tidligere, da man fremover vil pas-kontrollere i toget, når det er nået til svensk territorium. I dag holder toget nemlig stille på den første station i Sverige, hvilket koster tid. 

 

- Jeg håber, at aftalen vil lette tilværelsen for alle dem, der pendler mellem Skåne og Danmark, siger Sveriges indenrigsminister, Anders Ygeman, til Sydsvenskan.

- Forhåbentlig kan grænsekontrollen i Hyllie (på den svenske side af Øresund, red.) helt ophøre. Og grænsepolitiet kan så kontrollere passagerernes pas og id-kort på de kørende tog, forklarer han.

Rejsetiden fra Malmø til Københavns Hovedbanegård er nu 35 minutter. Men den anden vej, hvor der er grænsekontrol, tager turen ifølge den svenske avis 57 minutter. Med aftalen kan rejsetiden formentlig komme ned på 42 minutter. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik