To påsatte bil-brande på Nørrebro

Søndag aften blev Københavns Brandvæsen kaldt ud til brand i to biler på Nørrebro.

Søndag aften, klokken 20:50, modtog Københavns Politi en anmeldelse om to brændende biler på Nørrebro, hvorefter brandvæsenet straks rykkede ud.

Den første bil holdt parkeret i Struenseegade, mens den anden holdt ikke langt derfra, Ved Hellig Kors Kirke, på Hans Tavsens Gade.

Se flere billeder på Local Eyes her.

- Det er ingen tvivl om, at de er påsatte de to brande, fortæller vagtchef Henrik Brix, Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

Brandvæsnet fik slukket brandene, men bilerne er ødelagte.

- Nu skal vi i gang med at sikre noget videoovervågning og vi skal have talt med ejerne.

- Men hvad der årsagen til brandene, om det er hærværk eller forsikringssvindel eller noget helt tredje, det ved vi endnu ikke, afrunder Henrik Brix.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik