På cykel mod København - via Storebæltsbroen

Politiet hjalp den godtroende EU-borger det sidste stykke vej til Sjælland med en advarsel i bagagen.

Den korteste vej fra Fyn til København er via Storebæltsbroen. Med den logik i hovedet cyklede en græsk mand natten til torsdag op på Storebæltsbroen med hovedstaden som destination.

En patrulje fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi stoppede den græske cyklist ved halvtretiden.

- Der var tale om en græker, der som en god EU-borger befinder sig lovligt i landet. Vi har gransket hans papirer nøje, og der var ikke noget at komme efter, siger vagtchef Jens Frederiksen til Ritzau.

Men som det er de fleste danskere bekendt, er det endnu ikke tilladt at cykle over Storebæltsbroen.

- Taget hans manglende kendskab til danske forhold i betragtning, nøjedes vi med at give ham en advarsel. Vi kørte også ham og hans cykel til Sjælland, så han kunne få lov at fortsætte mod København, siger Jens Frederiksen.

Ligesom danskere har lov at cykle frit omkring i andre EU-lande, kan grækere og andre EU-borgere også cykle frit omkring i Danmark, hvis de har lyst.

Hvorfor manden valgte en onsdag nat til at passere broen, og hvad hans ærinde i København i øvrigt er, melder historien ikke noget om.

Politiet beskriver hans tohjulede transportmiddel som en havelåge snarere end en hurtigracer.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

kvinde overfaldet tisvildeleje

Tidligere patient tiltalt for at dræbe læge - nu begynder retssagen

Togpåkørsel Espergærde

Togtrafik lagt ned efter personpåkørsel

brand leasingfirma hørsholm

Mindst fem biler får større skader ved brand i Hørsholm

Mand anholdt for skyderi i Brøndby Strand

playMand ramt af skud i Brøndby Strand - 34-årig fængslet

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere