I disse dage lægger mange unge mennesker billet ind på deres drømmeuddannelse.
Den 15. marts er der nemlig frist for kvote 2-ansøgere til de videregående uddannelser. Men det er langt fra alle uddannelser, der tiltrækker samme opmærksomhed fra de tusindvis af ansøgere.
Faktisk er der uddannelser, som decideret mangler ansøgere, selvom man rent faktisk er sikret et job med en ret så fornuftig løn, når man er færdiguddannet.
Faget har en kæmpe indflydelse på samfundets udvikling, men alligevel er der mange, der slet ikke har opdaget muligheden.
Et godt eksempel er landinspektøruddannelsen.
På trods af et af de højeste lønniveauer for nyuddannede, er der udsigt til landinspektørmangel i de kommende år.
Den høje efterspørgsel betyder, at ledigheden er under én procent, og efterspørgslen skaber desuden attraktive vilkår i en branche, hvor startlønnen for nyuddannede i gennemsnit er 33.800 kroner, og endnu højere i det private arbejdsmarked.
- I løbet af de næste fem til ti år er der et stort behov for nye landinspektører. Dels fordi mange går på pension, men også med afsæt i landinspektørens vigtige rolle i fremtidens udvikling af byer, landbrug og infrastruktur. Vi kommer indenfor en overskuelig fremtid til at stå med væsentlige udfordringer i forhold til at rekruttere de rigtige kompetencer, siger Kenneth Norre, administrerende direktør i firmaet LE34, som er Danmarks største landinspektørfirma.
LE34 rådgiver på nogle af landets mest komplicerede bygge- og anlægsprojekter og har fingrene nede i den vigtigste infrastruktur.
Ifølge administrerende direktør, Kenneth Norre, spænder opgaverne bredt som landinspektør.
- Vi arbejder blandt andet som rådgiver på Femern-tunnelen, letbaner og supersygehuse, og vi er med på store offshore-projekter. Vi afsætter skel i villakvarterer, vi flyver med droner for at kortlægge landmandens dræn, og vi arbejder med geografiske informationssystemer. Som landinspektører arbejder vi i krydsfeltet mellem arkitekter og ingeniører, og det er et meget alsidigt fag i hastig teknologisk udvikling, forklarer Kenneth Norre.
Selvom der er udsigt til mange forskellige arbejdsopgaver med eksempelvis avancerede it-løsninger, byudviklingsprojekter og droneflyvning, er kendskabet til faget dog lavt.
Thelle blev landinspektør
For Thelle Hedegaard Christensen, der er bachelor i landinspektørvidenskab, var det kombinationen af at bruge de små grå og at arbejde ude i det fri, der fik ham til at vælge uddannelsen.
- Landinspektørvidenskab er for mange et uudforsket fag, der fremstår lidt mystisk. Vi arbejder med den nyeste teknologi, og vi bærer et stort ansvar for at få for eksempel store byggeprojekter til at lykkes, og så har vi mange muligheder for at specialisere os. Jeg interesserer mig for teknologi og matematik og kan lide at være udenfor, og jeg har valgt faget, fordi det kombinerer en akademisk uddannelse, med muligheden for at bruge det, man har lært i praksis ude i det fri, siger Thelle Hedegaard Christensen, der siden midten af januar har arbejdet hos landinspektørfirmaet LE34.
Han undrer sig over, at ikke flere er opmærksomme på uddannelsen.
- Det er et spændende job, hvor du har fleksibilitet, ansvar og spændende karrieremuligheder. Faget har en kæmpe indflydelse på samfundets udvikling, men alligevel er der mange, der slet ikke har opdaget muligheden, siger Thelle Hedegaard Christensen.
En bacheloruddannelse i Landinspektørvidenskab tager tre år, og derefter er der en to-årig overbygning. Den udbydes af Aalborg Universitet, men man kan tage den i både København og Aalborg. Læs mere HER.
(Artiklen er redigeret)
