Overfald på løber: 29-årig sigtet for voldtægt og drabsforsøg

Politiet har sigtet en 29-årig for det uhyggelige overfald på en kvindelig kondiløber på Østerbro i går.

Politiet har tidligt i morges anholdt en mistænkt i sagen om det grove overfald på en kvindelig løber i København. Der er tale om 29-årig mand, som ifølge overvågningsbilleder befandt sig på stedet, hvor kvinden blev slået ned, meget tæt på gerningstidspunktet.

- Han havde en adfærd, der gjorde, at vi synes, han var interessant. Han blev anholdt klokken 03.05 i nat i København, fortæller Hans Erik Raben, efterforskningsleder ved københavns Politi til TV 2 Lorry. 

Den 29-årige mand sigtes for drabforsøg og voldtægt af den 38-årige kvinde. Hun var ude at løbe tidligt tirsdag morgen omkring klokken 05.00, men hun kom aldrig hjem.

Ti timer senere blev hun fundet af et familiemedlem på vejen Ved Sporsløjfen, der ligger ved banelegemet ved  sportsklubben B93's udendørs træningsanlæg. Hun var bevidstløs, stærkt forslået og lettere afklædt. Hendes puls var meget lav, og hun var i livsfare. 

- Hun har været udsat for en voldsom behandling. Hun var døden nær, fortæller vicepolitiinspektør Torben Svarrer fra Københavns Politi.

Politiet kan nu fortælle, at kvinden er stabil. Den anholdte 29-årige mand fremstilles i grundlovsforhør ved dommervagten klokken 14.00 i dag. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi 112 politibil

Skud fra skydebane fik politiet til at rykke ud til Amager

Politi retten i glostrup 112

Anklager vil have ældre ægtepar idømt fængsel for hadforbrydelse mod ung kvinde

politi 112 politibil

Knivoverfald i Nordvest: Politiet efterlyser tre mænd

182875419_1391088584582504_6810450947341715862_n

Farvel til bilen - påvirket bilist kørte for 11. gang uden kørekort

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere