Den 1. juli 2000 blev Øresundsbroen indviet.
I dag – 19 år senere – er den 15,9 kilometer lange smut mellem Danmark og Sverige særdeles populær med millionvis af køretøjer, der hvert år krydser broen.
I alt har 114 millioner biler taget turen over broen siden indvielsen for 19 år siden.
Alene i 2018 var det syv en halv millioner køretøjer, der krydsede. Og det er en stigning på mere end 250 procent, når man sammenligner med hele 2011, som var det første hele kalenderår, broen var åben.
I gennemsnit passerede 20.554 køretøjer per døgn i 2018. I 2001 kørte 2.950.872 køretøjer over Øresundsbroen.
Svensk krone lokker danskerne
Det er især den lave svenske krone, der lokker danskerne til at køre over på den anden side af sundet. I løbet af foråret har den svenske krone været helt nede i kurs 68,93 i forhold til den danske krone, hvilket er det laveste niveau siden 2009.
- Svækkelsen af den svenske krone er fortsat, og det påvirker helt klart trafikken fra den svenske til den danske side af sundet. Vi kan se et fald i trafikken i årets første fem måneder sammenlignet med sidste år, men fritidsrejser er en smule stigende, og det skyldes øget trafik fra den danske side. Med en stærkere dansk krone er shopping i Sverige mere attraktivt for mange, siger Fredrik Jenfjord, Øresundsbroens salgs- og markedsdirektør.
Øresundskonsortiet har i anledningen af dagens fødselar samlet en række fakta, som du kan læse herunder:
Fakta om Øresundsbroen
I juni måned blev der filmet en video af lyn, der slår ned i Øresundsbroen. Se eller gense den vilde video her: