Det er ikke tilfældigt, at affald er et særlig stort problem ved kysterne i hovedstadsregionen. En stor del af skraldet kommer fra de mange fragtskibe i området, fortæller biolog Thomas Kirk Sørensen fra DTU Aqua, der forsker i maritimt affald.
- Østersøen og Nordsøen udveksler deres vand igennem Øresund og der er en enorm skibstrafik. En af de mest travle skibsfartsområder i hele verden. Så ja, jeg tror, at Øresund er mere udsat end andre områder, siger Thomas Kirk Sørensen til TV 2 Lorry.
Og skraldet forgår ikke så let. Det tager for eksempel fire år for et cigaretskod at blive nedbrudt i naturen. En kapsel er 100 år om at forsvinde, plasticposer forsvinder først efter 400 år og dåser er hele 500 år om at blive nedbrudt.
I går fortalte TV 2 Lorry om en fisker i Hundested, som både havde fanget en fisk, der havde slugt en metaldåse og en fisk med et plastickrus i bugen. Ud over de mange skibe kommer skraldet også fra borgere, der smider det i vandet. Søren Breinholt er havbiolog på Øresundsmiljøskolen og underviser Københavns folkeskoler i det maritime liv i Øresund. Han ved alt om de store mængder plastic, metal og andet affald i havet i Hovedstadsområdet.
- Det er jo store mængder. Det er praktisk materiale, der kan rigtig mange ting, men ulempen er, at når det kommer ud i naturen, så forsvinder det ikke. Det tager mange år, hundredevis af år faktisk, siger han til TV 2 Lorry.
Så sent som i går undersøgte DTU Aqua en torsk, der havde slugt en tapedispenser.
- For en to-kilo torsk, der er det jo lidt af en krabat at have liggende inde i maven. Og så er det jo klart, at hvis den ikke kan få den ud - hvilket den jo tilsyneladende ikke har kunnet - så vil den jo lide under at have den liggende. Når vi finder skrald på havbunden, når vi finder skrald i maverne på de dyr, som vi undersøger, så er det jo en afspejling af det skrald, der er i det omgivende miljø, og det er jo bekymrende, siger Thomas Kirk Sørensen fra DTU Aqua.
