Opdatering: Ingen spor trods anmeldelse om skudepisode

Københavns Politi er her til aften blevet kaldt ud til en skudepisode i Mjølnerparken samme dag, som en visitationszone er oprettet i området.

Opdateret kl. 22.22:

Ved 21.30-tiden var de tekniske undersøgelser færdige, uden at politiet havde fundet tegn på, at der rent faktisk har fundet et skyderi sted. Der er hverken fundet skudhuller eller patronhylstre.

- Men ingen har meldt sig som forurettet, og vi ved ikke, hvor meget der er skudt og med hvilket våben. Alt er åbent, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen, Københavns Politi.

 

Kort før kl. 19.00 modtog Københavns Politi en anmeldelse om en skudepisode i boligområdet Mjølnerparken i Københavns i den ydre del af Nørrebro.

quote Vi får anmeldelsen kl. 18.54, men kan umiddelbart ikke finde nogle spor af en skudepisode, da vi kommer derud.

Henrik Brix, Vagtchef, Københavns Politi

- Vi får anmeldelsen kl. 18.54, men kan umiddelbart ikke finde nogle spor af en skudepisode, da vi kommer derud, siger vagtchef Henrik Brix ved Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Politiet finder ingen personer, der er blevet ramt af skud, men arbejder fortsat i området for at finde spor af skudepisoden såsom patroner og lignende.

- Vi modtager anmeldesen fra en, der bor i Mjølnerparken, men vi ved ikke nærmere bestemt, hvor episoden skulle have fundet sted, oplyser Henrik Brix.

Udover anmeldelsen har politiet været i kontakt med borgere i området, og der skulle angiveligt være blevet affyret 3-4 skud.

Anmeldelsen om skudepisoden kommer samme dag, som Københavns Politi har valgt at oprette en visitaionszone i området omkring Nørrebro og Nordvest. 

TV 2 Lorry følger sagen i løbet af aftenen.

En motorcykel skulle efterfølgende være forsøgt afbrændt kort efter skyderiet i Mjølnerprken - det mislykkedes og motorcklen undersøges nu at politiets teknikere.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik