Omstridte lukkeuger kan være på vej tilbage

Politikerne lægger op til, at der skal holdes ferielukket i de københavnske daginstitutioner

Tre uger med lukkede daginstitutioner kan blive virkeligheden for børn, forældre og pædagoger i Københavns kommune næste sommer.

For et spareforslag fra Børne - og Ungeudvalget lægger op til, at der kan spares 30 millioner kroner ved at holde halvdelen af kommunens daginstitutioner lukket i tre uger i sommerferien.

- Der er rigtig meget bemanding i sommeren, men færre børn, så det er en lidt dårlig udnyttelse af medarbejdernes tid, men også af de skattekroner, der er med til at finanisiere vores daginstitutioner, siger Børne - og unge borgmester Pia Allerslev (V).

Forældre er imod

Forslaget møder dog modstand fra både Københavns Forældreorganisation, KFO og Pædagogernes Landsforbund BUPL i Hovedstaden.

- Det er en deciderede besparelse, som jeg synes, man skal tage af bordet, siger formand for BUPL i Hovedstaden, Henriette Brockdorff.

Hun tror ikke, at pengene kan findes ved færre udgifter til drift, rengøring og vikarer i sommerperioden, men frygter derimod, at der bliver sparet 70 til 75 pædagogstillinger.

Forældreorganisationen KFO frygter også, at besparelsen betyder færre pædagoger i institutionerne, og så tror de, at lukkeugerne er skidt for børnene.

Allerslev: Koster ikke stillinger

- Vi frygter, at det går ud over børnene, for selvom der er lagt op til, at der skal en kendt voksen med, så betyder rammer og struktur meget for vores unger, og de mister den tryghed, der er i at komme det samme sted hen, siger formand for KFO, Københavns forældreorganisation Julie Kyndesgaard.

Københavns Børne - og ungeborgmester Pia Allerslev afviser, at forslaget kommer til at koste stillinger:

- Tværtimod kommer vi til at ansætte rigtig mange pædagoger de kommende år, så når BUPL prøver at lave et skræmmebillede, der hedder, at det kommer til at koste 70 pædagogstillinger, så er det simpelthen ikke sandt.

Der skal findes i alt 172 millioner kroner på børne - og ungeområdet i København i budgettet for næste år. Spareforslaget er en del af de kommende budgetforhandlinger.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20201015-093639-A-1920x1280we

Kredsformand om Rohdes exit: Det rigtige at gå sin vej

20201222-160250-L-1920x1280we

Vil fjerne en tredjedel af parkeringspladser på gaden - kan øjne støtte fra borgerlige

Hedeager og Løkke

Dyb og uforbeholden undskyldning på Facebook: ”Ikke i orden at brænde Lars og Pia af”

DUP - Hediye Tyrkiet

playEfter tre år i lokalpolitik: Unges perspektiv gør en forskel

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere