Økonomisk straf virker: Færre bygger ulovligt på Christiania

Der er færre ulovlige tilbygninger på Christiania end tidligere. Men det ødelægger vildskaben, mener christianitterne selv.

De lidt skæve og spøjse bygninger er noget af det, der kendetegner Christiania.

Men det har også kostet fristaden mange penge.

Tidligere har flere beboere bygget en ekstra etage eller tilbygning - men uden at spørge staten om lov først, og det kom til at koste dem.

Her er et eksempel på nogle af de skæve huse, der er bygget på Christiania. 
Her er et eksempel på nogle af de skæve huse, der er bygget på Christiania. 
Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

Siden 2012 er christianitterne dog blevet bedre til at rette ind og bede om lov, inden de bygger til, skriver Berlingske.

- Der er langt mindre ulovligt byggeri på volden end tidligere. Fonden søger i højere grad om tilladelse, inden de går i gang med at bygge, oplyser vicedirektør i Bygningsstyrelsen, Kristian Lyk-Jensen, til Berlingske.

I 2013 var der registreret 45 ulovlige byggesager på Christiania. I dag er 44 af sagerne løst, mens Christiania betaler 50.000 om året for den sidste sag om et halvtagsbyggeri. 

Bygningsstyrelsen får christianitterne til at punge ud for ulovlige byggerier i form af lejetillæg. Siden 2013 har staten fået 384.926 kroner i lejetillæg for ulovlige byggesager på Christiania.

"Vildskaben stækkes"

Både christianitterne og Bygningsstyrelsen oplever, at det er den økonomiske straf, der har fået færre til at bygge uden tilladelse.

Men det er ikke kun en god ting, at man nu indhenter tilladelser, inden man bygger, mener christianit, Allan Lausten, der er koordinator på Christianias byggekontor. 

- Men bøderne gør, at den kreativitet og den vildskab, der var herude førhen, er blevet stækket. Vi er kommet under statens kontrol, siger han til Berlingske.

Lejetillægget for et ulovligt byggeri betaler christianitterne fra en fælleskasse.

 
 
Foto: Lars Helsinghof Bæk - Ritzau & Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik