Politikerkommentarer fra Københavns Rådhus tilføjet til artiklen...
Efter over et års forberedelse stævner 27 boligejere Københavns Kommune.
Det sker i sagen om den såkaldte ”hjemfaldspligt”.
Det har haft vilde konsekvenser. Folk er gået ned med stress og er knækket økonomisk.
Boligejerne føler sig uretfærdigt behandlet af kommunen, fordi det sidste år - uden varsel - blev meget dyrere for dem at købe deres boliger fri.
Kort fortalt: Sagen om hjemfaldspligt
- Hjemfaldspligten giver kommunen ret til at tilbagekøbe cirka 1.200 ejendomme, medmindre ejerne vælger at benytte frikøbsordningen.
På et møde i Borgerrepræsentationen om aftenen 30. marts 2017 blev det - uden forudgående varsel - besluttet at vedtage store ændringer i frikøbsordningen med virkning allerede fra 1. april 2017.
Kort fortalt blev et frikøb før baseret på den offentlige ejendomsvurdering, og efter ændringerne bliver frikøb nu baseret på en ny vurdering fra en ejendomsmægler.
For nogle er det blevet op til tre gange så dyrt at købe deres ejendom fri.
- Det har haft vilde konsekvenser. Folk er gået ned med stress og er knækket økonomisk, siger Hanne Rosenkrantz-Theil til TV 2 Lorry.
Hun er formand for Foreningen Hjemfaldspligt, som er en samling af mere end 150 borgere, der er ramt i sagen.
Helt konkret har foreningens medlemmer fået forhøjet deres frikøbsbeløb med cirka en million kroner i gennemsnit, oplyser hun.
- Folk har fået at vide, at de var grådige boligspekulenter. Men når folk bliver insolvente, bliver de kede af at blive fremstillet som klynkere.
Artiklen fortsætter under videoen...
Ikke tilfredse med advokatundersøgelse
Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation udviste sympati for den økonomiske klemme, som borgerne er havnet i på grund af ændringerne.
På et møde i Borgerrepræsentationen den 27. april 2017 blev det besluttet at undersøge juridisk, om det er lovligt at sælge til den gamle pris for dem, Københavns Kommune har givet tilbud om frikøb, inden for det sidste år.
En ekstern advokatundersøgelse konkluderede, at det ikke var muligt.
Så er det realistisk, at I kan vinde søgsmålet?
- Det er det! Det var blålys med den undersøgelse. Den forholdt sig kun til Venstres forslag (som beskrevet ovenfor, red.), svarer Hanne Rosenkrantz-Theil.
Artiklen fortsætter under videoen...
Foreningens advokater, Finn Lynge Jepsen og Henrik Græsdal fra advokatfirmaet Elmann, vurderer også, at borgerne har en stærk sag.
- Borgere, i dette tilfælde boligejere med hjemfaldspligt, skal kunne regne med, at kommunen forvalter efter grundlæggende principper og ens for alle. Det har kommunen ikke gjort i forhold til administrationen af frikøbsordningen. Kommunen har for at øge egne indtægter uden varsel ensidigt besluttet at ”hæve prisen” på en boligordning voldsomt meget mere end udviklingen på boligmarkedet retfærdiggør, siger Finn Jepsen i en pressemeddelelse fra foreningen.
Ifølge foreningen er prisen for at købe sig fri for de fleste steget mellem 100 og 200 procent, mens markedsudviklingen kun tilsagde en stigning på 50 procent.
Sagen søges anlagt ved Østre Landsret, fordi sagen er principiel og har stor betydning for en ”ikke ubetydelig mængde borgere mod en offentlig myndighed”.
Politikere: Godt at få sagen prøvet
På Københavns Rådhus sætter politikerne pris på, at domstolene nu skal vurdere sagen og komme med en endelig afgørelse.
- På sin vis er jeg rigtig glad for at sagen nu skal for domstolene, for det er domstolene, som har det sidste ord, og så kan vi få det prøvet endeligt ved domstolene, siger Jakob Næsager, medlem af Økonomiudvalget, Konservative.
- Nu kommer det for domstolene, og så får vi afklaret, om vi har et andet handlerum, siger Lars Weiss, medlem af Økonomiudvalget, Socialdemokratiet.
Hvis det bliver negativt udfald, så er det altså nogle borgere, som er berørte af en gammel ordning, som er over 100 år gammel. Hvordan kan vi være tilfredse med det i 2018?
- Som politikere skal vi jo overholde loven, og det er domstolene, der skal afgøre, hvordan loven ser ud i det her tilfælde, og der ser jeg frem til, at der kommer en endelig afklaring, siger Lars Weiss, medlem af Økonomiudvalget, Socialdemokratiet.
Hos foreningen Hjemfaldspligt København håber de på en helt konkret løsning.
- Den beslutning, de traf i foråret 2017, skal kendes ugyldig - det vil sige, at den bortfalder, siger Hanne Rosenkrantz-Theil.
Ifølge foreningen, som består af 150 borgere, så er der håb for, at ændringen, som blev foretaget tilbage i 2017 bliver ændret. De håber på en sagsafgørelse i løbet af 2019.
