Der er onsdag aften blevet affyret skud på Bopa Plads på Østerbro. Det bekræfter Københavns Politi overfor TV 2 Lorry.
- Vi er stadigvæk ved at finde hoved og hale i det hele derude, siger den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til TV 2 Lorry.
Politiet ved endnu ikke meget om skyderiet, men politiet ser på sagen med stor alvorlighed.
- Der har været noget skyderi på Bopa Plads. Der er blevet skudt op i luften, men vi ved ikke så meget mere, siger vagtlederen.
Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes
Københavns Politi har endnu ikke flere oplysninger i sagen, men fortæller, at en person er blevet anholdt umiddelbart efter episoden.
- Vi har fat i en, men er ikke sikre på, at det er gerningsmanden. Vi tror faktisk ikke, at det er ham, siger Henrik Svejstrup til TV 2 Lorry.
Derfor leder Københavns Politi fortsat efter gerningsmanden.
Vi har fundet en pistol og et hylster, tæt på der hvor en person blev anholdt
- Vi har fundet en pistol og et hylster, tæt på der hvor en person blev anholdt. Derfor er vi stadigvæk ved at se på, om det er ham, der har affyret skud, siger Henrik Svejstrup.
Han bekræfter desuden overfor TV 2 Lorry, at politiets helikopter er i området over Bopa Plads på Østerbro.
- Lige nu afhører vi vidner på stedet og forsøger at danne os et overblik over sagen. Vi har også hunde ude for at vi kan sikre de spor, der kan være, siger vagtlederen.
Ingen personer blev ramt ved skudepisoden på Bopa Plads.