Efter attentaterne i København 14. og 15. februar er betjente fra andre politikredse øst for Lillebælt blevet sendt til hovedstaden for at hjælpe med det øgede beredskab.
Det har tidligere fået lokale formænd for politiforeningen til at klage over, at det går ud over hverdagsopgaver som eksempelvis efterforskning af indbrug og tricktyveri.
Søndag skriver Berlingske, at avisen er kommet i besiddelse af et notat, der viser, præcis hvilke konsekvenser det forhøjede beredskab har.
Notatet er fra chefinspektør Lone Frank i Sydsjællands- og Lolland-Falsters politikreds, og det beskriver nogle af de "kerneydelser", der skal neddrosles i politikredsen, mens kredsen sender mandskab til København.
I notatet kan man læse, at "præventive og tryghedsskabende fodpatruljer" på gadeplan nedprioriteres, mens den maritime kontrol frafaldes fuldstændigt.
Derudover vil politiet i mindre grad være til stede ved arrangementer såsom fodboldkampen mellem FC Vestsjælland og FC København og Grøn Koncert i Næstved.
Ifølge Lone Frank er notatets estimat over, hvor meget mandskab politikredsen skulle undvære senere blevet sænket. Hun oplyser dog til avisen, at kredsens 607 betjente på lidt over en måned har oparbejdet 12.000 timers overarbejde.
Lokalformanden for politiforeningen i kredsen, Kaj Rasmussen, har i sidste uge overfor Ritzau klaget over, at politikredse vest for Lillebælt ikke på samme måde skal bidrage til det forhøjede beredskab i København efter attentaterne.
- Man friholder politikredsene vest for Lillebælt. Det er udelukkende foranlediget af, at det er billigere, fordi de ikke skal indkvarteres. Så blæser man både arbejdsmiljø og vores borgere et stykke, sagde han til Ritzau.
Finansudvalget på Christiansborg stemte tirsdag et aktstykke igennem, der giver politiet 150 millioner kroner til at dække udgifter til det forhøjede beredskab efter attentaterne.
