Nysgerrige blikke stopper fællesbadning i Sjællandsgade Badet

Nøgenhed hver fredag for begge køn standses efter tre år på populær badeanstalt efter uheldige episoder.

Den private forening, der driver Sjællandsgade Bad på Nørrebro i Købehavn, har besluttet at holde stedet lukket om fredagen, efter at der i de sidste tre år har været fællesbad for begge køn.

Det sker, fordi flere brugere har henvendt sig til det frivillige personale om adfærd, der gør dem utrygge ved at komme på stedet.

Lene H. Eriksen, der er driftsansvarlig og frivillig-koordinator i Sjællandsgade Bad understreger over for TV 2 Lorry, at der ikke har været tale om egentlige overgreb, men at stemningen på de dage, der har været fællesbad, har været "skæv".

quote Intimssfæren er en helt anden, når vi er nøgne sammen, og vi vil altså have, at det skal være trygt for alle at komme hos os.

Lene H. Eriksen, driftsansvarlig og frivillig-koordinator i Sjællandsgade Bad

- Vi har haft både kvindelige og mandlige gæster, der siger, at de kan mærke en anden stemning. Det kan for eksempel være utilsigtet adfærd, som at nogen måske har kigget lidt for meget på den forkerte måde, eller får rørt ved andre på en forkert måde. Intimssfæren er en helt anden, når vi er nøgne sammen, og vi vil altså have, at det skal være trygt for alle at komme hos os, forklarer hun.

For mange mænd

Problemerne handler blandt andet om, at der kommer for mange mænd.

Foreningen bag badet skriver på sin Facebook-side, at "køns- og aldersfordelingen i saunaen med tiden er skredet, således at der er overrepræsentation af maskulin energi i saunaen."

Efter henvendelser fra brugerne forsøgte de frivillige i første omgang at tale med folk og at observere, hvad der sker. Men få uger efter tog de beslutning om lukning.

- Det syntes vi, at vi var nødt til, for det er svært at ændre en kultur, der er i gang, siger hun.

Beslutningen om lukning har ikke været nem, for økonomien bag den lille badeanstalt er spinkel, og de lukkede fredage betyder manglende indtægter.

- Det koster os 4-5.000 hver gang, vi holder lukket om fredagen, lyder det fra Lene H. Eriksen. 

140 frivillige tager sig af den daglige drift, hvor der tilbydes brusebad, sauna, badekar og saunagus.
140 frivillige tager sig af den daglige drift, hvor der tilbydes brusebad, sauna, badekar og saunagus.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Hvad skal der ske nu?

Dermed står de frivillige og foreningen bag badet med et problem. For de vil gerne genindføre fællesbadningen, der indtil for nylig har fungeret uden problemer gennem de sidste tre år.

- Det er planen, at vi skal holde et stormøde, hvor vi vil diskutere, hvad vi gør. Vi inviterer brugerne og håber, at der kan blive sat nogle ord på - uden at nogen bliver udskammet. Jeg tror faktisk, at dem, der har den uønskede adfærd, måske ikke engang selv er klar over det. Men jeg håber da, at de også kommer til stormødet. Målet er at få det hele diskuteret og at få klædt vores frivillige på til at kunne tage sig af det, lyder det fra Lene H. Eriksen.

Sjællandsgade Bad har eksisteret i over 100 år og blev etableret for folk, der boede uden badeværelse i deres lejlighed.

I 2012 blev de smukke og tidstypiske lokaler fredet af Kulturarvsstyrelsen.

Badeanstalten drives med et driftsstilskud fra Københavns Kommune. 140 frivillige tager sig af den daglige drift, hvor der tilbydes brusebad, sauna, badekar og saunagus.

I 2017 havde Sjællandsgade Bag 100 års jubilæum. Se her, hvordan det gamle sted fungerede i gamle dage: 

Fra nødvendighed til nydelse - 100 år med

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik