Børn med kræft kan let føle sig isolerede, når de vender tilbage til skolen efter behandlingsforløb. Det viser nye tal og årelang erfaring fra Børnecancerfonden, der i denne weekend har samlet børn og unge med kræft til landstræf i København.
En stikprøve, som Børnecancerfonden har foretaget blandt 72 børn og unge med kræft, viser, at det er svært at vende tilbage til klassekammeraterne, når man har – eller har haft – kræft.
Én af de kræftramte børn er 16-årige Bjørk Ellegaard, der fik konstateret leukæmisygdommen AML i 2012. Efter to hårde kræftforløb med kemoterapi og knoglemarvstransplantation, havde hun svært ved at vende tilbage til et normalt liv og klassekammeraterne i skolen.
- To af mine veninder støttede mig gennem hele forløbet. Men de andre klassekammerater trak sig – jeg tror, de var bange for at spørge mig om noget forkert, fortæller hun.
Hvert fjerde barn føler sig udenfor
Bjørk Ellegaards oplevelse er ikke enestående. Således har hvert fjerde barn i stikprøven oplevet at blive ignoreret eller holdt uden for i skolen, efter de fik kræft.
Fakta om undersøgelsen
Stikprøven er foretaget blandt i alt 72 børn og unge, der har deltaget i Børnecancerfondens arrangementer eller tilbud til kræftramte børn og familier. 50 af respondenterne modtog undervisning i folkeskole, efterskole eller privatskole. 43 svarede på følgende spørgsmål om at opleve isolation i skolen.
Og det er der en forklaring på, mener Hanne Bækgaard, der er sygeplejerske, ph.d. og leder af rehabiliteringsprojektet RESPECT på Rigshospitalet.
For når mange børn og unge føler sig isolerede i skolen, så dækker det over en større kompleksitet, end manglende hensyntagen fra skolen eller klassekammeraterne.
- Under kræftbehandlingen forestiller mange børn og unge sig, at den skole og de kammerater, som de havde inden deres sygdom, ikke har forandret sig, og er der når de kommer tilbage. Men de har mistet en stor del af deres fælles bagage, de fælles oplevelser og gensidige relationer - dem skal de først til at genopbygge, siger Hanne Bækgaard.
En masse snak i krogene
I dag er Bjørk Ellegaard rask og går på efterskole. Hun valgte at holde sin fortid med kræftsygdom for sig selv i begyndelsen, da hun ikke ville bære rundt på en sygdomsetikette.
- Men det viste sig hurtigt at føre til en masse snak i krogene, og følelsen af at være holdt ude kom snigende. Det var rigtig ubehageligt. Så det endte med, at jeg valgte at stille mig op til en samling og fortælle min historie – og at alle var velkomne til at spørge mig om sygdommen, fortæller hun.
Det hjalp, og snakken i krogene forsvandt.
- Der er jo ikke noget, der er forkert at spørge om – jeg kan godt sige fra, og jeg bliver ikke ked af det, lyder det fra Bjørk Ellegaard.
Landstræf er et frirum
I år er det ottende gang, at Børnecancerfonden landstræffet, hvor 50 børn og unge mellem 12-20 år, der er tilknyttet landets fire børnekræftafdelinger, er samlet.
- Landstræffet er et frirum. Her får de unge energi til hverdagen, hvor de ofte har flere udfordringer end deres venner. Når børn har haft kræft, er de et andet sted i livet end før. De har fået en alvor ind i deres liv, og halvdelen lever med mere eller mindre alvorlige skader efter sygdommen, siger fondens direktør Marianne Benzon Nielsen.
Fakta om kræft hos børn
- Kræft hos børn er den hyppigste medicinske dødsårsag hos børn over 1 år-
- 200 børn under 18 år får hvert år kræft i Danmark.
- 500 – 600 børn er årligt i behandling.
- 30 pct. af børnene får tilbagefald eller forværring af deres sygdom.
- Fire ud af fem børn overlever kræft, men halvdelen må leve med varige skader fra sygdommen og den intensive behandling.
Børnecancerfonden
