Nye støjregler på vej i København: Her må der spilles højest

I mange af Københavns parker skal det fremover være tilladt af afvikle musikarrangementer frem til klokken 22. De borgerlige mener, de nye regler går for vidt.

Københavns mange grønne områder og pladser kommer også i fremtiden til at danne rammen om koncerter. Men der er, mener politikerne, brug for klarere regler, så naboerne ved hvornår de må regne med støj. 

Med en ny såkaldt forskrift for støjen i byen, vil der fremover blive tilladt støj på mellem 60 og 70 dB – lidt højere end typisk gadestøj – i  en periode på mellem tre og 10 timer på i alt 42 lokaliteter i hovedstaden. 

Eksempelvis vil det med de nye regler være muligt at afholde koncerter på Christiansborg Slotsplads, så længe de ikke støjer mere end 70 dB, mens der på to steder i byen slet ikke vil være nogle begrænsninger hverken for støjniveauet eller for længden af koncerterne. Det gælder på den østlige del af Refshaleøen og på Rådhuspladsen.

Borgerlige vendte tommelfingeren nedad

Et flertal i miljø- og teknikudvalget bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten bakker op om de nye regler, der skal vedtages endeligt i Københavns Borgerrepræsentation 2. marts. Men i den borgerlige blok synes man, at de nye regler går for vidt i forhold til naboerne.

- Venstre og Konservative finder, at et støjniveau på 60 dB overalt i byen må være tilstrækkeligt ved afvikling af musikarrangementer, bortset fra på steder, hvor de ikke er direkte nærtboende, fremgår det af protokollen fra mødet.

Med den bemærkning endte Jakob Næsager (K) dog alligevel med at anbefale at vedtage de nye regler, mens Venstres medlem af udvalget, Flemming Steen Munch, stemte imod sammen med Heidi Wang (LA), der også fik en bemærkning tilføjet beslutningen.

- Forskriften er meget restriktiv, og den mangler begrundelse for antallet af arrangementer på de enkelte lokaliteter. Det er desuden meget svært at håndhæve dB-begrænsninger, mener hun.

Reglerne ændrer ikke ved, at man som arrangør skal have tilladelse til det enkelte arrangement. Når 2017 er gået, vil politikerne vurdere om de nye regler har fungeret som hensigten. 

Her må der spilles højest i København

Her kan du læse hele udkastet til de nye regler.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

"Det er både sundt og nærende for vores fælles forståelse af hinanden og vores kultur at få indblik i de andres sprog," siger sprogforsker Michael Ejstrup.

Forskningsprojekt søger dialekter: "Nordsjællandsk er en af de mest diverse ting indenfor sprog"

60_percent

playDigteren Peter Laugesen om klimaforandringerne: Det er trist at være magtesløs tilskuer

Bakken

playBakken får ny forlystelse - bliver den første af sin slags i Nordeuropa

Roskilde Festival Foto Maria Albrechtsen MortensenRitzau Scanpix

Kulturminister foreslår tilpasset støtteordning til festivaler

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere