Nye regler for elløbehjul: De grimme kan komme bag i køen

Politikerne på rådhuset i København har nu endeligt vedtaget nye regler for elløbehjul.

Horder af elløbehjul har i de seneste måneder indtaget København, men nu bliver der sat et tal på, hvor mange hvinende fræsere der maksimalt må drøne rundt i byen.

Det har politikerne i Københavns Kommunes borgerrepræsentation besluttet på et møde torsdag aften. 

Udlejningsfirmaerne skal ansøge om at opstille deres køretøjer, men hvis der er for mange om buddet, bliver pladserne tildelt ud fra en række kriterier - herunder om løbehjulet er bæredygtigt, brugervenligt og om de er for grimme at se på. 

Vil have fortovene tilbage

De nye regler skal køre som en etårig forsøgsordning, siger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), i en pressemeddelelse. 

- København er en by i vækst, hvor vi bliver flere og flere, der skal deles om pladsen. Med løbehjulenes indtog, så vi pludselig en række selskaber, der uden hensyntagen opbrugte den begrænsede plads, vi har til fodgængere, cykelparkering og lignende. Det er helt uacceptabelt, og derfor har vi nu indført nogle retningslinjer, der sætter løbehjulene i system, så vi kan få fortovene tilbage fra selskaberne til københavnerne, siger Karina Vestergård Madsen.

Helt konkret betyder de nye regler:

Regler slår igennem om to måneder

Leverandører af udlejningscykler og -løbehjul vil hurtigst muligt blive orienteret, hvorefter de kan søge om etårige tilladelser i næste uge. Der vil dog gå cirka to måneder, inden reglerne de facto får effekt, for kommunen er forpligtet til at følge en række procedurer i forbindelse med firmaernes ansøgning. Der skal blandt andet foretages en partshøring. 

Hvis det viser sig, at der bliver ansøgt om flere pladser end det tilladte, vil firmaerne få pladser ud fra følgende kriterier:

De nye kriterier:

Nyt firma er positiv

I den tyske virksomhed Circ, der netop har placeret deres løbehjul ud i København, hilser man de nye regler velkommen.

- Vi synes, det er særdeles positivt, at man i godkendelsesprocessen vil lægge vægt på udbydernes ansvarlighed både i forhold til deres brugere og i forhold til byrummet. Når det drejer sig om transport af mennesker, er det ekstremt vigtigt at tage sit ansvar omkring sikkerheden yderst alvorligt. Det har hele tiden været en del af Circs grundlæggende værdier, siger Emil Åkesson, General Manager hos Circ i Norden, i en pressemeddelelse. 

- I Circ glæder vi os til at samarbejde med myndighederne og den kollektive trafik om vores el-løbehjul, og hvordan vi bedst imødekommer de nye regler. I øvrigt er det hos Circ vores egne medarbejdere, der sørger for, at løbehjulene transporteres derhen, hvor behovet er. Jeg er sikker på, at Circs el-løbehjul vil blive en eftertragtet alternativ transportform i København, siger Emil Åkesson, General Manager hos Circ i Norden.

    Mest læst i dag

    Se flere

    Mest læst i dag

    Se flere

    Trafik

    Fartgrænser

    playVille sænke hastighed på vej med institution - men politiet sagde nej

    Borgmestre i fælles kamp

    Tre borgmestre i fælles kamp for manglende motorvej

    80_percent

    playEnhedslisten: Det haster med en løsning for Østbanen

    618113-311

    Forsinkelser for S-tog og fjerntog efter uheld ved Valby

    København

    Forsiden lige nu

    Se flere

    På forsiden nu

    Se flere