Nyd vejret fredag: Køligere vinde i weekenden

Sol og lune temperaturer varmer fredagen op, mens lørdag byder på regn til hele landet.

Sol. 22 grader. Svag vind.

Det er opskriften på fredagens vejr, der dog i løbet af weekenden vil blive afløst af regn og køligere vinde, lyder det fra DMI.

- Fredag bliver en flot og lun solskinsdag. Der kommer kun svag vind og 22 til 23 grader. Så det er nærmest en sommerdag, siger Mogens Rønnebek, vagthavende meteorolog ved DMI, til Ritzau.

I løbet af dagen kan der komme skyer over landet, men de kommer ikke til at forstyrre solen væsentligt.

Men allerede lørdag venter der noget lidt andet vejr.

- Det bliver regnvejr lørdag. Regnen kommer ind over Sydvestjylland ved middagstid og trækker herefter op gennem hele landet i løbet af dagen, siger Mogens Rønnebek.

- Med regnvejret kommer dog også en varm luft, og i den østlige del af landet kan vi måske nå de magiske 25 grader på Sjælland eller Lolland-Falster, før regnen rammer, tilføjer han.

Regnen holder fast i løbet af eftermiddagen og aftenen, og der kan komme stedvis torden, men herefter klarer det op til søndag.

Trods plads til sol på weekendens sidste dag kommer termometret dog ikke lige så højt op.

- Søndagsvejret bliver noget mere blæsende og køligt. Vi får en frisk til hård vind, og temperaturerne ligger på 15-20 grader, siger meteorologen.

Vejret er samtidig et varsel for den kommende uges første dage, hvor man også kan vente køligere vejr.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20071024-220631-2-1920x1282we

playI dag fylder et stykke dansk kulturarv 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere