Ny trend skaber sikkerhed på cyklen uden brug af cykelhjelm

Selvom mange fortsat cykler uden cykelhjelm er der særligt en model, som sælger som varmt brød. Den alternative hjelm er især et hit i København.

Undskyldninger er der ofte mange af, når cyklisterne i København skal forklare, hvorfor hovedet er bart på cykelstierne.

- Jeg synes det er møg irriterende at køre med sådan en, for man bliver så varm, siger Elisa Kjederqvist, da vi fanger hende på Dronning Louises Bro

Og hun er langt fra den eneste.

quote For det første, så synes jeg ikke, den er helt så varm om sommeren, selvom den egentligt sidder helt tæt. Så slipper man for, at den er tæt omkring hovedet, hvor man ellers normalt ville have lidt problemer med at komme af med varmen.

Ask Illum, Cyklist, København

- Jeg har jo min frisure i en knold, så cykelhjelmen ødelægger mit hår, siger Ane Helth.

- Det er simpelthen bare en dårlig gammel vane. Og det er faktisk fjollet, for nu har jeg fået en lille datter, som jeg selvfølgelig giver cykelhjelm på, siger Siff Søndergaard.

En ny trend ser dog ud til at have bredt sig på byens befærdede cykelstier. 

- Jeg kender nogle stykker, der kører med en klassisk cykelhjelm. Men flere og flere går over til denne her, siger Eva Wendelboe Kuczynski og peger på den oppustelige krave rundt om sin hals.

Den svenske opfindelse fra virksomheden Hövding er blevet mere og mere populær som alternativ til den almindelige cykelhjelm.

- For det første, så synes jeg ikke, den er helt så varm om sommeren, selvom den egentligt sidder helt tæt. Så slipper man for, at den er tæt omkring hovedet, hvor man ellers normalt ville have lidt problemer med at komme af med varmen, siger Ask Illum.

Ask Illum, cyklist i København. Rundt om halsen har den særlige cykelhjelm, som puster sig op over hovedet, når den aktiveres.
Ask Illum, cyklist i København. Rundt om halsen har den særlige cykelhjelm, som puster sig op over hovedet, når den aktiveres.
Foto: TV 2 Kosmopol
Sådan ser det ud, når cykelhjelmen bliver aktiveret og beskytter hovedet.
Sådan ser det ud, når cykelhjelmen bliver aktiveret og beskytter hovedet.
Foto: Dansk Cykel Forum

Mere end 10.000 danskere har investeret i den oppustelige airbag. Et tal, der er steget med hele 6.000 fra år 2016, selvom Hövding kom på markedet i starten af årtiet.

Og det er særligt her i Hovedstaden, at cyklisterne har taget cykelairbaggen til en værdi af omkring 2.000 kroner til sig.

quote - Jeg tror simpelthen det er fordi, at jeg i virkeligheden er så forfængelig, at jeg besluttede eller indså, at jeg nok ikke ville komme til at køre med en cykelhjelm, hvis jeg gerne ville se godt ud, siger Caroline Voss.

Caroline Voss, Cyklist, København

- Jeg tror simpelthen det er fordi, at jeg i virkeligheden er så forfængelig, at jeg besluttede eller indså, at jeg nok ikke ville komme til at køre med en cykelhjelm, hvis jeg gerne ville se godt ud, siger Caroline Voss.

Prisen stadig for høj

Hjelmen fungerer på den måde, at den folder sig ud som en airbag, hvis cyklisten bliver ramt eller er ved at vælte. Dermed slipper man for at cykle rundt med noget på hovedet.

Og netop den ændring kan måske vise sig at blive løsningen for de mange cykelhjelmskritikere - hvis prisen bare var en smule mindre.

Jeg har jo faktisk sådan en almindelig cykelhjelm liggende derhjemme. Men i dag ville Hövding være rigtig fin. Men jeg tror, det er prisen, der afholder mig fra at købe den, siger Ane Helth.

- Hvis den kostede det samme, som en almindelig cykelhjelm, så kan det godt være, at jeg ville vælge at købe den oppustelige, siger Elisa Kjederqvist.

Nu koster de jo ikke det samme, men hvis de gjorde... Så ville jeg jo nok på et eller andet tidspunkt skifte over til Hövding, siger Siff Søndergaard.

Hjelmen er meget populær i København, og derfor tog vi et smut til Rødovre for at se, om tendens også har spredt sig udenfor hovedstaden. 

quote Det er jo ret positivt at dem, der måske ikke har kørt med hjelm før tænker, at her er en oplagt mulighed for at tage noget sikkerhedsudstyr på som sørger for, at de ikke får nogle ret alvorlige hovedskader.

Jesper Søndergaard Hemmingsen, Dokumentationskonsulent, Rådet for Sikker Trafik

- Jeg ville vælge den klassiske. Den anden ser ubehagelig ud at have på for nakken, siger Mark Lindeneg, som vi møder på cykelstien foran Rødovre Centrum.

- Hvis jeg skulle vælge, så ville jeg tage den klassiske, fordi jeg stadig ikke har 100% tiltro til den nye airbag, siger Malene Vikkelsø og tilføjer:

- Så synes jeg faktisk, at nogle af de gamle cykelhjelme bliver pænere og pænere. Og der er kommet en ny kultur omkring, at det er okay at køre med cykelhjelm, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at gøre det, siger hun.

Hovedstadstrend

En undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser, at over 70% af københavnere kender til cykelairbaggen, mens tallet i Nordjylland eksempelvis kun er på 38%.

Men hovedstadstrend eller ej, så ser organisationen med et positivt syn på cykelairbaggen.

- Det er jo ret positivt at dem, der måske ikke har kørt med hjelm før tænker, at her er en oplagt mulighed for at tage noget sikkerhedsudstyr på som sørger for, at de ikke får nogle ret alvorlige hovedskader, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen, der er dokumentationskonsulent i Rådet for Sikker Trafik. 

Selvom fordelene er mange, kan cykelairbaggen desværre ikke klare alt.

- Der er selvfølgelig stadig faren for at få en eller anden frugt eller noget i knoppen, når man cykler rundt. Det beskytter den ikke lige i mod, siger Ask Illum om den oppustelige krave, han kører rundt med.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik