En ny stor fireårig integrationsplan i Københavns Kommune skal nu gøre op med den skævvridning, der lige nu er mellem københavnerne med dansk baggrund og københavnerne med minoritetsbaggrund.
Hvis man kigger nærmere på tallene viser de, at 53 procent af københavnerne med mioritetsbaggrund er ude i arbejde. Til sammenligning har 77 procent af københavnerne med dansk baggrund et arbejde.
Det er netop denne store forskel, som den nye store integrationsplan skal forsøge at gøre op med.
Mandag aften er medlemmerne i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blevet enige om at godkende planen.
Nøgletal fra integrationshandleplanen
- 15 pct. af københavnere med minoritetsbaggrund er i dag på midlertidig offentlig forsørgelse. Det tilsvarende tal for københavnere med dansk baggrund er 8 pct.
- 7 pct. af kvinder med minoritetsbaggrund har flere udfordringer end ledighed og er på kontanthjælp. Det tilsvarende tal for kvinder med dansk baggrund er 1,5 pct.
- 29 pct. af de nyankommne københavnske kvinder er i beskæftigelse. Det tilsvarende tal for nyankommne mænd er 65 pct.
- 15 pct. af københavnere med minoritetsbaggrund føler sig diskriminerede på arbejdspladsen.
- 31 pct. af unge med minoritetsbaggrund falder fra en erhvervsuddannelse. Tilsvarende er det 21 pct. af de unge med dansk baggrund.
- 61 pct. af unge med minoritetsbaggrund har gennemført en ungdomsuddannelse. For unge med dansk baggrund er det 86 pct.
- 17 pct. af unge københavnere med minoritetsbaggrund oplever ikke selv at kunne vælge deres ægtefælle eller kæreste.
Flere i arbejde og bekæmpelse af diskrimination
Dermed afsætter Københavns Kommune 11 millioner kroner årligt til integrationsarbejdet over de næste fire år.
Disse penge skal bruges på syv forskellige indsatser.
Men jeg ville samtidig ønske, at vi kunne bruge skatteborgernes penge anderledes.
Flest penge skal bruges på at få flere i job. Lige nu er der næsten dobbelt så mange københavnere med minoritetsbaggrund, som er på midlertidig forsøgelse end københavnere med dansk baggrund. Til dette er der årligt afsat 3,3 millioner kroner.
Yderligere skal der også bruges 0,8 millioner kroner årligt på at gøre op den diskrimination, som 15 procent af københavnere med minoritetsbaggrund i dag oplever ude på deres arbejdsplads.
Her lægges der blandt andet op til, at virksomheder skal kunne få et kursus- og rådgivningstilbud. Men dette mener alle medlemmer af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ikke, at man burde bruge penge på.
- Jeg synes generelt, at snittet i integrationshandleplanen ligger meget godt. Men jeg ville samtidig ønske, at vi kunne bruge skatteborgernes penge anderledes, siger Christopher Røhl Andersen (R), og fortsætter:
- Hvis man kigger på de penge, der afsættes til bekæmpelsen af ubevidst diskrimination, så er det godt at investere i at få alle med. Men det er ærgeligt, at vi skal rydde op for den tone, som har hersket gennem 20 år i folketingsdebatten. Det er partierne på højrefløjen, som sender ansvaret videre til alle.
Stort behov for ændringer
Der er også afsat 2,5 millioner kroner årligt til at få flere kvinder med minoritetsbaggrund ind på arbejdsmarkedet.
Dette skyldes, at det særligt er kvinderne, som trækker det generelle tal op for københavnere med minoritetsbaggrund, der er arbejdsløse. Hele syv procent af kvinderne er lige nu på kontanthjælp.
Vi er rørende enige om, at vi skal lave om på, hvordan det er i dag.
Et andet fokus i integrationshandleplanen bliver, at der i fremtiden skal kunne tilbydes flere lære- og elevpladser samt fritidjob til unge københavnere med minoritetsbaggrund. Tilsammen afsættes 2,4 millioner kroner årligt til dette, hvilket vækker stor begejstring hos De Radikale i udvalget.
Også Helle Bonnesen (K) er godt tilfreds med integrationsplanen, som skaber effektiviseringer.
- Umiddelbart synes jeg, at handleplanen er temmelig gennemarbejdet, så mit udgangspunkt er at stemme ja. Der er mange vigtige ting, som blandt andet at sikre nemmere processer for den enkelte borger, så man ikke skal igennem så mange instanser, men også at få et mere tåleligt arbejdsklima. Det her område, har har haltet efter i årevis, så det er massevis at tage fat på, siger hun og tilføjer:
- Vi er rørende enige om, at vi skal lave om på, hvordan det er i dag. Vi er lidt uenige om, hvor hurtigt et tempo at indsatserne så skal foldes ud i, men det er meget vigtigt, at vi får lavet en samlet hel plan, siger Helle Bonnesen (K).
Formålet med integrationshandleplanen er, at:
- Øge beskæftigelsen generelt blandt ledige med minoritetsbaggrund.
- Øge beskæftigelsen blandt kvinder med minoritetsbaggrund langt fra arbejdsmarkedet, som har helbredsmæssige udfordringer.
- Fastholde og styrke arbejdsidentiteten blandt nyankommne flygtningekvinder, der er på barsel.
- Modvirke ubevidst diskrimination på arbejdspladserne.
- Reducere antallet af unge med minoritetsbaggrund, der frafalder deres ungdomsuddannelse.
- Øge unge med minoritetsbaggrunds kompetencer og motivation for at påbegynde en uddannelse gennem fritidsjob.
- Forebygge at friheden til at vælge uddannelse, arbejde og kæreste ikke bliver begrænset.
