Ny skov på vej: Skolebørn planter træer

150 skolebørn har været med til at plante de første træer i en ny skov på Amager.

Med spader i hænderne, mudrede sko og en flok gode vejledere ved deres side har omkring 150 elever fra Oehlenslægergades Skole og Guldberg Skole plantet de første træer i det, der skal blive en helt ny skov på Amager.

quote Når man nu bliver ældre, så kan man gå over og kigge, og så kan man sige: Uh, det har jeg været med til at plante.

Nana Gomez Peres

- Det er fedt, mega fedt, siger Nana Gomez Peres og veninden Vilde der går i 1. c på Guldberg Skole. 

- Når man nu bliver ældre, så kan man gå over og kigge, og så kan man sige: Uh, det har jeg været med til at plante, og man kan også fortælle til sine forældre, at man har været med til at plante en skov, siger veninderne. 

Men det er bare første skridt - skoven skal dække et område på omkring 14 hektar - det svarer til mere end 20 fodboldbaner. Skoven kommer til at ligge ved Kalvebod Miljøcenter på Selinevej på Amager.  

- Det vi er i gang med at plante lige nu, det er det første af Københavns nye byskov. Og det vi planter i dag, det er et spiseligt skovbryn med kun ribs, kirsebær, blomme og æble og alt muligt, siger Anna Gerd Ellerbæk, beplantningsudvikler, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Fakta om skoven: 

Børnene med i processen

Børn har faktisk været med til både at komme med idéer til, hvordan den nye skov skal se ud og altså også med til at plante de første træer. Og det er der en mening med. 

- Københavns Kommune vil jo gerne være en bæredygtig by, og derfor er det jo vigtigt, at vi har næste generation med, som skal være den første bæredygtige generation, og der er Københavns Naturskole med til at uddanne dem, kan man sige, og derfor har vi i alle faser af denne her skov haft børn md indeover, forklarer Jaris Bigler, Naturvejleder, Københavns Naturskole.

Der går jo lang tid, før skoven er vokset til, men Beplantningsudvikler Anna Gerd Ellerbæk håber, at folk også kommer til at bruge skoven undervejs.

- Vi planter de sidste træer i første etape til foråret, og samtidig sår vi en masse blomster, sådan at folk kan komme herud og plukke en buket blomster, mens de venter på, at træerne vokser.

Fem hovedområder i skoven: 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

amarminoskilt1_web

Efter flere konflikter mellem besøgende: Naturpark opfordrer nu til sikker færdsel

Naturcenter amager

De mest naturrige steder i landet: Otte kommuner fra Lorryland med på top 10

Amager Fælled Lærkesletten blokade byggeri

Aktivister blokerer byggeri på Amager Fælled: ”Vi er naturens stemmer”

Hugorm

Varme vinteruger sætter gang i naturens forår

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere