Ny serie går tæt på de illegale immigranter i København

Serien "De Usynlige" giver indblik i livet som illegal immigrant i København – og hvorfor tusindvis af mennesker fra hele verden er havnet lige her.

Eva er 32 år og Hope kender ikke sin alder, men hun tror, at hun er under 20 år. Begge kvinder lever af prostitution, de er fra Nigeria, de skylder deres bagmænd hundredtusindvis af kroner – og de har begge en lang forhistorie med fattigdom, voldtægter, ydmygelser og misbrug. Eva og Hope lever i København som nogle af de tusindvis af illegale immigranter, der lever i skyggen af velfærdssamfundet. De forsøger at holde sig væk fra myndigheder og politi. Men hvordan havnede de lige her? Og hvorfor rejser de ikke hjem, når de udnyttes så groft af deres bagmænd i Danmark? Det er nogle af de spørgsmål, du får svaret på i første program af serien ”De Usynlige”. 

Serien "De Usynlige" giver indblik i livet som illegal immigrant i København – og hvorfor tusindvis af mennesker fra hele verden er havnet lige her.

Det følgende program, der sendes i næste uge, handler om Maria der kom til Danmark som Au Pair, men som mødte den forkerte mand, og som nu har valgt et liv under jorden med sin lille datter. I tredje program kan du høre historien om Nabinto, der var officer i Congos hær, men som nu lever under jorden på tålt ophold. I fjerde og sidste program kan du møde afghanske Ziaodin, der allerede som dreng mistede sin familie og som i en længere periode levede i skjul af frygt for at blive smidt ud af Danmark.

Rockwoolfonden anslår at der lever ca. 18.000 mennesker illegalt i Danmark. Størstedelen i København. Lorry+ har valgt at lytte til de illegales historier, sådan som de fortæller den, sådan som de har oplevet den. Vi gør det for at få svar på, hvordan livet er under jorden i Danmark og hvad er det, der har fået dem til at forlade deres hjemlande.

Du kan følge serien fra på tirsdag klokken 19.55 på Lorry+ kanalen. Yousee på kanal 25, Boxer kanal 22. Men du kan også helt frit se første program lige nu her, og også her følge serien over de næste fire uger.

På onsdag d. 15. marts sender vi på Lorry+ debatprogrammet ”Hva´Nu?” med fokus på menneskehandlede kvinder. Du kan selvfølgelig også gratis følge med på livestream her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik