Ny rapport: Børn ned til 7 år samles i kriminelle grupper

Helt små børn indgår i en kriminelle grupper i København - blandt andet på Indre Nørrebro, lyder det i en ny rapport.

'På Indre Nørrebro har en gruppe børn i alderen 7-13 år været uroskabende. Gruppen har udøvet hærværk, kastet med sten og haft en konfliktfuld adfærd.'

Sådan lyder det i en ny rapport fra SSP-sekretariatet - et lokalt samarbejde mellem en række forvaltninger, Kriminalforsorgen og Københavns Politi. Det skriver metroxpress.

quote Det er et symptom på, at samfundet prioriterer forkert, når der ikke bliver sat penge af til børn og unge, hvor forældrene ikke kan være der for dem.

Roland Durup, psykolog

Rapporten viser ifølge metroxpress, at kriminelle grupperinger med unge under 18 år i stigende grad manifesterer sig i flere bydele i København. Blandt andet på Indre Nørrebro, hvor unge helt ned til syvårsalderen indgår i en kriminel gruppe.

Det er overraskende, at børnene er så unge, lyder det fra Roland Durup, der er psykolog og ekspert i ungdomskriminalitet.

- Det er et symptom på, at samfundet prioriterer forkert, når der ikke bliver sat penge af til børn og unge, hvor forældrene ikke kan være der for dem, siger psykolog Roland Durup fra foreningen Livsværk, der blandt andet laver kriminalitetsforebyggelse blandt unge.

SSP-sekretariatet i København vurderer, at de 7-13-årige har udvist bekymrende adfærd og/eller har begået såkaldt førstegangskriminalitet.

De kan dog ikke sige, om de helt unge direkte har deltaget i kriminaliteten eller blot været til stede i en større gruppe, hvor der er sket ulovligheder.

- Det kan være, nogle har været i periferien med nogle, der har kastet sten, og så har man set gruppen og meldt dem, siger Tommy Laursen, sekretariatschef hos SSP i København, til metroxpress.

Ifølge Tommy Laursen er det sjældent, SSP oplever, at unge helt ned til syv år udviser kriminel adfærd. Men det kan altså ske:

- Unge mennesker bliver draget af ældre. De synes, der er gang i gaden, og så stiller de sig hen til dem.

For at kriminaliteten i den unge gruppe skal mindskes, mener psykolog Roland Durup, at der skal være bedre muligheder for fritidsaktiviteter og omsorgsfuld voksne.

Medlem af retsudvalget for Socialdemokratiet Lars Aslan Rasmussen er født og opvokset på Nørrebro i København, og det kommer ikke bag på ham, at børn ned til syv år er med i grupper, der laver kriminalitet.

- Der er nogle grupper med anden etnisk baggrund, der ikke har respekt for lov og orden, og det må man slå meget hårdt ned på. Det er både en opgave for de sociale myndigheder, men også for politiet, der skal have ressourcerne til at tage hånd om det, siger Lars Aslan Rasmussen til metroxpress.

Han påpeger, at man er nødt til at slippe berøringsangsten og turde tale ærligt om, at der i nogle indvandrergrupper er problemer med manglende respekt for politiet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

skat2

To mænd fandt nedgravet 'sølvskat' i skov ved Roskilde: Politiet efterlyser ejeren

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Mand fundet livsløs i Roskilde Havn

Livløs mand reddet op af havn

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere