Et politisk flertal i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har vedtaget en trivselspakke, der indeholder en række tiltag, som skal øge børn og unges i trivsel og give dem større lyst til at gå i skole.
Tiltagene kommer efter, at forskning viser, at flere og flere børn føler sig pressede og ikke trives i skolen. Det er særligt pigerne i de ældste klasser, der har fået det sværere.
Tiltag til styrket trivsel i de københavnske skoler
- Alle skoler skal arbejde mod, at elever deltager i forløb om anti-mobning. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolen arbejder med forløb om mobning.
- Kompetenceudvikling skal understøtte lærernes indsats herunder om anti-mobning.
- Alle skoler og lærere opfordres til at skrue ned for brug af løbende karakterer og op for feedback. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolen har arbejdet med styrket feedback og færre løbende karakterer.
- Alle skoler opfordres til at indføre samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolerne arbejder med eleverne om deres trivsel og udvikling.
- Alle skoler i København skal arbejde med brug af mobiltelefoner og digitale hjælpemidler i undervisningen, samt med digital dannelse af eleverne. Skolerne skal tage stilling til, hvornår digitale hjælpemidler bruges aktivt i undervisningen, og hvornår det er støj til skade for læring og fordybelse, samt hvordan man med brug af mobiltelefon tager hensyn til de sociale fællesskaber. På skolerne besluttes principperne af skolebestyrelsen og skoleledelsen med inddragelse af lærere og elever.
- Alle skoler skal arbejde med at styrke inddragelse af eleverne i undervisningen og i udviklingen af skolerne. Hver skole skal rapportere på elevinddragelse og elevrådets virke i skolens kvalitetsrapport.
Kilde: Københavns Kommune
- Børn, der trives godt med deres kammerater, lærer bedre. Høj trivsel går hånd i hånd med gode faglige resultater. Folkeskolerne i København har forbedret de faglige resultater de senere år. Det er glædeligt. Og den indsats slækker vi ikke på. Men vi skal sikre, at vi ikke kun fokuserer på indholdet i undervisningen, men også har et skarpt blik på elevernes trivsel, siger Jesper Christensen (S), der er børne- og ungdomsborgmester.
Bliver bedre af feedback
Hvis det står til Børne- og Ungdomsudvalget, så skal skolerne for fremtiden skrue ned for antallet af karakterer og kun give de lovpligtige standpunkt- og eksamenskarakterer. Derudover skal der løbende holdes feedback-samtaler med eleverne om deres trivsel og faglige udvikling.
Øget elevfravær
- På tre år er elevfraværet i grundskolen steget fra 5,3 til 5,9 procent per skoleår svarende til en stigning på 12 procent. Kilde: Undervisningsministeriet
- I København er elevfraværet i folkeskolen steget over de seneste fire år fra 6,8 til 7,1 procent. Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.
Ambitionen er, at det kan være give eleverne større ro i hverdagen og en bedre forståelse for deres karakterer.
- Karakterer ender nogle gange med at være et stempel, som ikke aktivt udvikler eleverne, men i stedet stresser og presser mange elever. Derfor giver det mening at skrue ned for den løbende brug af karakterer og op for konstruktiv feedback. Vi fjerner ikke karaktererne helt. De er med til at skabe dygtige elever. Men en karakter er kun et tal. Den fortæller hverken, hvad der var godt eller skidt, eller hvad man kan gøre bedre, siger Jesper Christensen.
Anti-mobbestrategi
Ifølge kommunens egne tal, så er det primært i de ældste klasser, at børnene mistrives, føler sig ensomme eller har et højt fravær – og det er særligt pigerne, der har det svært. Men med de nye tiltag skal samtlige skoler i København arbejde henimod, at alle klasser skal gennemføre undervisningsforløb om mobning.
Mobning
- I dag siger 92 procent af eleverne på de københavnske folkeskoler, at de sjældent eller aldrig bliver mobbet. Kilde: De nationale trivselsmålinger i folkeskolen
- Politikerne i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg har netop vedtaget en ny strategi på børneområdet, som bl.a. indeholder et mål om, at det tal skal øges til 95 procent.
- Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål.
- Det er ikke nok, at skolerne har en fin mobbepolitik på et stykke papir og på skolens hjemmeside. Det skal også ud at leve i klasseværelserne. Vi skal sørge for, at alle skoler bruger nogle af de gode undervisningsforløb, vi har om at undgå mobning, siger Jesper Christensen.
Børne- og Ungdomsborgmesteren peger også på, at skolerne ud over de eksisterende rammer har en række muligheder for finde penge til vikardækning, så lærerne kan afholde velforberedte trivselssamtaler med eleverne. Skolerne kan eksempelvis konvertere nogle af timerne med understøttende undervisning til andre formål, eller søge fra den 220 millioner kroner store pose penge, som Københavns Kommune har sat af til at styrke udskolingen i de københavnske folkeskoler.
