Ny feministisk bevægelse vil tvinge politikerne til at tale ligestilling

En række danske kvinder gør nu oprør mod, at de fleste politikere på Christiansborg dropper ethvert tilløb til at fremme ligestilling herhjemme.

Næste mandag stifter de vrede kvinder en ny feministisk politisk bevægelse i Danmark efter deres svenske forbillede, Feministisk Initiativ. Det skriver Avisen.dk.

Initiativtagerne til den nye kvindekamp er arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, Lise Lotte Hansen, samt tidligere ligestillingskonsulent i 3F og medlem af Kvinderådets bestyrelse, Annelise Rasmussen.

- Vi er frustrerede over, at der ikke er sket noget på ligestillingsområdet i den her regerings levetid. Da vi læste regeringsgrundlaget, havde vi store forventninger, men de er ikke blevet indfriet. Vi har brug for at få feminismen højere på dagsordenen, og det skal den nye bevægelse bidrage til, siger Annelise Rasmussen til Avisen.dk.

De to initiativtagere er inspireret af Feministisk Initiativ i Sverige, men understreger, at de ikke har planer om at stifte et nyt dansk parti.

Annelise Rasmussen forklarer, at det skal være en aktivistisk græsrodsbevægelse, der blandt andet under den kommende valgkamp vil presse partiledere og politikere fra alle partier til at tage stilling til lønforskelle og ulighed både på arbejdsmarkedet og samfundet generelt.

Formanden for Folketingets Ligestillingsudvalg, Merete Riisager fra Liberal Alliance, hilser det nye initiativ velkommen og er overbevist om, at det kan give gode debatter om feminisme.

Selv kalder hun sig dog aldrig feminist. Ifølge hende forvrænger højtuddannede elitære kvinder nemlig udtrykket.

- Folk fra Feministisk Initiativ har kapret udtrykket og fået det forvrænget til at være noget navlepillende martyragtigt noget, som ikke har spor med den oprindelige kvindekamp at gøre, siger hun til Avisen.dk.

Merete Riisager understreger dog, at hun har stor respekt for de kvinder, der har skabt den ligestilling, som vi nyder godt af i dag.

- Men jeg kan ikke tilslutte mig den forvrængede elitære feminisme, der mere handler om, at kvinder iscenesætter sig selv som ofre, selvom de ikke er det. Rundt om på kloden, findes der virkelig kvinder, som er ofre, men ikke herhjemme, siger hun til Avisen.dk.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Affaldssortering

playCorona giver ekstra affald i Storkøbenhavn: - Der er opstået en pulterkammereffekt i hjemmene

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere