Nuttet flodhestenunge overraskede alle: Nu vejer hun 100 kg

Flodhesteungen Yala er nu tre måneder gammel og har fordoblet sin vægt siden fødslen, så den nu nærmer sig 100 kg.

Den lille flodhesteunge kom for tre måneder siden, som den helt store overraskelse for Københavns Zoo. I dag tumler hun rundt og nyder tilværelsen sammen med sin mor, far og de to andre flodheste. 

- Alle fire flodheste går sammen nu. Yala holder sig stadig mest i nærheden af sin mor, og kommer faren lidt for tæt på, sørger moren for at holde ham på afstand, fortæller Brian, der er dyrepasser hos flodhestene. 

Nu er Yala endda blevet så stor, at hun så småt er begyndt at indtage fast føde. 

- For et par uger siden gav jeg Yala et helt æble, men når man kun har gummer og slet ikke så mange kræfter i kæben som de voksne, så plopper det nemt ud igen. Derfor skærer jeg æblet i mindre stykker og giver hende hver morgen, fortæller Brian. 

- Yala skal vende sig til, at æblerne er en form for belønning. På den måde kan vi bruge dem i træningen, når hun skal lære at komme hen til os og åbne gabet, så vi kan tjekke hendes mund og tænder. 

Yala forventes at skulle gå sammen med de andre flodheste 3-4 år endnu.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik