Nu skal det være slut med cigaretter i skolegården

Elever må ikke længere ryge på københavnske folkeskoler.

Det er slut med at nasse smøger, nappe en møg eller suge en cigaret, hvis du er elev i én af københavns folkeskoler. 

I fremtiden bliver det forbudt for alle elever at ryge i skoletiden, uanset om de opholder sig på eller uden for skolen, har Børne- og Ungdomsudvalget på Københavns Rådhus besluttet. 

Politikerne i København håber, at beslutningen om at gøre skolerne røgfri er så stærkt et signal til de unge, at færre fremover vil begynde at ryge.

- Det er allerede forbudt for unge under 18 år at købe cigaretter, og derfor er det helt forkert, at unge under 18 år har lov til at ryge i skolerne. Og det burde være national lovgivning, at alle skoler i Danmark er røgfri, men nu tager vi altså selv beslutningen, udtaler børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (Soc.Dem.) i en pressemeddelelse. 

Flere unge ryger

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af 16 til 24 årige i Region Hovedstaden, der ryger dagligt, er steget fra 12,6 procent i 2013 til 16,1 procent i 2017.

Og helt nye tal fra Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017 viser, at blandt de 14 til 19-årige, der ryger dagligt, røg næsten én ud af fem for første gang i skoletiden.

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, er derfor begejstret for kommunens beslutning:

- Det glæder mig meget, at Københavns Kommune nu tilslutter sig den stigende gruppe, som indfører røgfri skoletid for elever på alle folkeskoler. Det er en meget vigtig beslutning, hvis vi sammen skal tage ansvar for børn  og unges sundhed og nå målet om en Røgfri Fremtid i 2030. Vi håber, at beslutningen vil brede sig, udtaler han. 

Om beslutningen

- En undersøgelse fra Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse viser, at 82 procent af de 14-19-årige synes, det er en god idé med røgfri skoletid.

- Det er op til den enkelte skolebestyrelse at beslutte, hvilke sanktioner, der skal gælde, hvis elever overtræder forbuddet om at ryge i skoletiden.

Kilde: Københavns Kommune

40 procent af danskerne bakker op

Hidtil har det været valgfrit for skolerne i København, om skoledagen skulle være røgfri for eleverne. Tre skoler har dog allerede indført totalt rygeforbud for eleverne.

Tilbage i januar foreslog Kommunernes Landsforening, at forbyde al rygning både på og uden for skolens areal for lærere og elever. 

Den beslutning har man nemlig taget i blandt andet Gladsaxe Kommune allerede med succes. 

Hvis landets kommuner vælger at indføre røgfri arbejdstid, har de opbakning blandt en stor del af befolkningen. Det viser en holdningsundersøgelse blandt danskerne lavet af Megafon for Politiken og TV2.

Her erklærer 40 procent sig enige i, at der bør indføres røgfri arbejdstid, ikke bare på kommunale arbejdspladser, men også private.r at ryge i skolen. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik