Nu kan du 'springe ud af skabet', når du tager bussen

Copenhagen Pride sætter i år ekstra fokus på transkønnede personer med ny kreativ busreklame.

Nu vil man også kunne 'springe ud af skabet' , når man kører med bussen.

Fra den 15. til den 20. august, når Copenhagen Pride løber af stablen, vil en af Arrivas 6A busser således være udsmykket med en farvestrålende foliereklame i hvide, lyserøde og lyseblå farver, og teksten 'come out with pride' malet på siden.

Som en ekstra lille finurlig detalje vil udstigningsdøren desuden ligne et skab.

- Så kan også buspassagerer træde ud af skabet, fortæller Copenhagen Prides kommunikationschef Thomas K. Rasmussen til TV2 Lorry. 

Han oplyser, at man i stedet for de traditionelle regnbuefarver har valgt at bruge hvid, blå og rød, fordi netop de farver repræsenterer transkønnede personer.

- Vi har valgt at give det det twist for at sætte ekstra fokus på de transkønnede i år. Det er en gruppe, der stadig har det enormt svært i samfundet. Blandt andet i sundhedsvæsnet, siger Thomas K. Rasmussen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik