Nu kan børn gå til arkæolog i sommerferien

En lidt pudsig hobby bliver udbudt i sommerferien for børn med hang til mystisk og gamle sager.

Er dit barn også lidt af en nørd, der mangler jord under neglene.

Så kan du sende ham eller hende på arkæologi-skole i sommeferien på Københavns Museum.

Børn mellem otte og 12 inviteres indenfor på Arkæologisk Værksed, hvor de skal gå på opdagelse i Københavns fortid, der ligger lige under vores huse. 

- Med arkæologisk sommerskole kan børnene blive klogere på hovedstaden på en spændende og sansende måde. Arbejdet med arkæologien kan også være med til at gøre børn til aktive medspillere i demokratiet. Arkæologi, kulturarv og museer er ikke kun for voksne. Det giver også mening i børnenes hverdag, siger  kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld, Alternativet.

En by med skeletter under overfladen

Arkæologi er særligt spændende for tiden, fordi der igen og igen dukker spændende sager op fra undergrunden.

I februar kom det frem, at man i forbindelse med metroudgravningerne fandt 20 skeletter under Rådhuspladsen. Og under Kastellet  blev der for nyligt fundet en stenalderboplads. 

I januar blev der gravet en hat, vanter, strømper og en børnesko fra 1700-talet op fra dybet.

De aspirerende arkæologer får mulighed for at se nærmere på nogle af de ting, som man finder i forbindelse med udgravninger. De skal blandt andet kigge nærmere på potteskår, kridtpiber, hestesko og skosåler, der er fundet under byens fortove, gader og pladser. 

Og så skal de lære, hvad de oldgamle sager kan fortælle om deres by.

Børnene skal ikke selv ud og grave skatte op, men de får lov til at rense og vaske, analysere, registrere og bevare fundene for eftertiden.

Praktisk info: 

Arkæologskolen foregår over to dage i følgende uger:

Uge 27 (3.-4. juli)
Uge 28 (10.-11. juli)
Uge 30 (24.-25. juli)
Uge 31 (31. juli-1. august)
Uge 32 (7.-8. august)

Alle dage kl. 10-14

Hvor: Arkæologisk Værksted, Stormgade 20, 1555 København V

Pris: 300 kroner pr. deltager

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik