Nu får Vesterbro sin egen torvehal

Nedslidt og skummel passage får helt nyt liv med madboder og specialiteter

Mellem Vesterbrogade og Matthæusgade på Vesterbro i København ligger en overdækket passage, der længe har ført en meget stille tilværelse - senest som det nu lukkede Toves Galleri.

Men nu er der nyt liv på vej til passagen - til efteråret åbner den som torvehaller, spiseboder og delikatesseforretninger. Vesterbro får sit eget svar på Torvehallerne under navnet WestMarket.

Christian Kofoed, der er direktør for det nye marked fortæller, at der har været en god forhåndsdialog med Københavns Kommune om projektet, og at byggeansøgningen sendes i morgen.

-Vi satser på at få skabt et marked, der bliver en blanding af Copenhagen Streetfood og Torvehallerne. Der bliver plads til mellem 50 og 60 stadeholdere, fortæller han.

Christian Kofoed fortæller, at det er en gruppe professionelle og private investorer, der står bag projektet. De deler en kærlighed til både mad og Vesterbro.

-Det er en gruppe af venner og bekendte, som tidligere har købt ejendomme i området, fortæller han.

En del af det kommende arbejde med passagen består i at skabe mere ovenlys, så hele den meget lange, overdækkede gade kommer til at fremstå mere lys og venlig.

Projektets investorer satser på at kunne åbne WestMarket til efteråret.

Men spørgsmålet er, om København huser kunder nok til endnu en udgave af torvehallerne?

-Det vil jeg absolut mene, at der er, lyder det fra Niels Lønborg Brandt, der er konceptdirektør i Torvehallerne.

Se hele interviewet med Niels Lønborg Brandt og Christian Kofoed i klippet nedenfor.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik