Torsdag aften faldt den endelige dom. De historiske slagtergårde på Vesterbro skal rives ned.
9.414 personer har skrevet under på, at slagtergårdene skal bevares, men flertallet af politikerne i Borgerrepræsentionen stemte torsdag aften for, at de skal rives ned.
SF, Enhedslisten og Radikale Venstre stemte som de eneste partier imod.
I stedet vil man så blandt andet give en privat grundejer lov til opføre boligbebyggelsen ’"Toves Gaard" med 83 familieboliger i fem etager.
Hanne Fabricius er initiativtager til underskriftsindsamlingen, og hun har kæmpet for bevarelsen af slagtergårdene på Vesterbro i årevis.
- Hvis alt gammelt i byen bliver erstattet med luksusboliger, så dør byen. Det har stor værdi for et kvarter, at der er noget gammelt. Det gør byen levende. Jeg går ikke ind for, at København skal være en museumsby, men der skal være en blanding af gammelt og nyt, fortæller hun.
Et arbejder- og slagterkvarter
Slagtergårdene er nogle af Vesterbros sidste tilbageværende oprindelige bygninger fra slutningen af 1800-tallet.
Det er en karré med lave bygninger, som er afgrænset af Vesterbrogade, Enghavevej og Sundevedsgade.
Baghusene blev oprindeligt brugt til at slagte dyr i, mens slagterne selv boede i forhusene. I dag er der primært kreative småerhverv i bygningerne.
- Bygningerne er meget nedslidte, og København har brug for flere boliger. Derudover kommer der en ny plads og en bredere cykelsti, og det er der også brug for, lyder det fra socialdemokraten Jakob Hougaard, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i København.
Han fortæller, at hans parti gerne vil hjælpe de kreative småerhverv med at finde et andet sted at være.
Udvalgsflertal stemte for
Sagen om slagtergårdene på Vesterbro var på dagsordnen til et møde i Teknik- og Miljøudvalget den 27. november, hvor et flertal bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre stemte for den nye lokalplan, mens Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.
- Vi skal ikke forhindre en privat grundejer i at udvikle sin grund. Hvis den var kommunalt ejet, ville det være en anden sag. Men vi har pligt til at levere en lokalplan, ellers skal kommunen i sidste ende selv overtage arealet, og det vil koste mange penge - givetvis et trecifret millionbeløb. Og jeg synes, der er vigtigere ting for kommunen at bruge penge på, lyder det fra Jakob Hougaard.
Mange høringssvar
Udover de mange underskrifter, så er der kommet 299 høringssvar til lokalplanen. Det er både fra almindelige borgere men også Vesterbro Lokaludvalg, Københavns Museum og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har gjort indsigelse i høringsperioden.
Langt de fleste af høringssvarene indeholder argumenter mod nedrivning på grund af bygningernes kulturhistoriske værdi.
- Det er den sidste tilbageværende karré, der viser, at Vesterbro engang har været et arbejder- og slagterkvarter, lyder det fra Hanne Fabricius, der udover at være initiativtager til underskriftsindsamlingen også er arkæolog og forfatter til flere bøger om Københavns historie.
Bygningerne er dog ikke fredet. Slots- og Kulturstyrelsen har vurderet, at der er tale om et særligt kulturmiljø, som kommunen bør bevare for eftertiden, men som Slots- og Kulturstyrelsen ikke har mulighed for at frede, da det er kulturmiljøet samlet set og ikke de enkelte bygninger, der er bevaringsværdige.
Folkelig modstand
De mange høringsvar og resultatet af underskriftsindsamlingen viser, at der er en folkelig modstand mod nedrivningen af slagtergårdene.
- Det gør da indtryk, og vi har haft mange møder i gruppen om den her sag. Men det ændrer ikke på vores prioritering, lyder det fra Jakob Hougaard.
Hanne Fabricius er af den opfattelse, at høringsperioden er spil for galleriet, og at politikerne ikke gider lytte til borgerne.
- Det hedder Borgerrepræsentationen, og meningen er, at dem, der sidder der, skal repræsentere borgerne. Den her sag viser bare, at politikerne er ligeglade med de borgere, der stemmer på dem, afslutter hun.
