Nu er det officielt: København indvier ny badezone

I dag bliver båndet klippet til Refshaleøens nye badezone ved den officielle indvielse af en allerede populær storby-oase.

Sommerens høje temperaturer har lokket mange københavnere mod byens badesteder, hvor det til tider har været svært at score en ledig plads til håndklædet. 

Men heldigvis for hovedstadens badehunde har det de sidste uger været muligt med en kølig dukkert fra endnu et sted i havnen.

Et par hundrede meter fra badezonen ved café Halvandet på Refshaleøen blev der i dag officielt indviet endnu en badezone, som allerede er flittigt brugt. På grund af det varme vejr åbnede bassinet nemlig allerede for vandglade gæster 25. juli. 

- Havnen er et rekreativt byrum, som københavnerne virkelig har taget til sig. Der bliver svømmet, roet, fisket og skabt interessant kultur i og omkring havnen. Derfor glæder det mig, at vi forbedrer adgangen til havnens rene vand med endnu en badezone,” siger kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Å) i en pressemeddelse.

quote Der bliver svømmet, roet, fisket og skabt interessant kultur i og omkring havnen.

Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld

Den nye badezone består af to bassiner på henholdsvis 8x50 meter og 8x12 meter. Det store bassin går langs med den sydlige side i Søndre Refshalebassin, mens det lille bassin går langs bundlinjen i Søndre Refshalebassin.

Refshaleøens nye badezone ligger på Refshalevej 145 A.
Refshaleøens nye badezone ligger på Refshalevej 145 A.

Fakta om Refshaleøens nye badezone

  • Den nye badezone ”Badezone Søndre Refshalebassin” er placeret i det sydøstlige hjørne i Søndre Refshalebassin, Refshalevej 145A, 1432 København K, mellem Urban Riggers og Baby Baby Bar.
  • En badezone er et afgrænset område i havnen, hvor det er tilladt at bade. Den er afmærket med gule markeringsbøjer, flydespær, redningsliner langs kajen, redningsstiger og redningsposter. Der skiltes med ”Badning tilladt”.
  • Udover badezonen på Refshaleøen findes der badezoner ved Islands Brygge ud for Halfdansgade, ved Sandkaj i Nordhavn og på Refshaleøen ud for café Halvandet.
  • Badezonerne kan benyttes døgnet rundt, året rundt.
  • Badning i badezoner sker på eget ansvar og uden opsyn af livreddere.
  • Tjek altid badevandskvaliteten på badevand.dk, før du bader.

Med fire øvrige badezoner, tre havnebade og to bynære strande tilbyder hovedstaden i alt 10 forskellige steder, hvor man kan få sig en frisk dukkert i rent badevand, hvilket der, for en storby, faktisk er ret unikt. Tidligere på sommeren fik det det amerikanske medie CNN til at kåre netop København, som en af verdens bedste badebyer. 

I klippet nedenfor kan du høre hvordan københavnerne nyder byens blå oaser, og høre hvorfor Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld mener, at man bør åbne for badning langs hele Inderkajen. 

Havnebadene i København - og de mange andre muligheder for at bade i havnen - er enestående.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik