Nu er 200 dele-elløbehjul på gaden i København

Det svenske firma VOI lancerer i dag deres el-løbehjulstjeneste i København. I første omgang sættes 200 løbehjul ud i byrummet.

Et nyt transportmiddel vil fremover kunne ses i den københavnske trafik. 

Det svenske firma VOI lancerer i dag deres løbehjulstjeneste i København, hvor 200 elektriske løbehjul fremover vil kunne lejes via en app. Firmaet mener selv, løbehjulene kan erstatte dele af byens forurenende biltrafik.

- Vi sammenligner os ikke med el-cykler, men med taxaer og biler. Biler tager ekstremt meget plads og forurener meget, og vi har set, at el-løbehjul er en af de mange måder at få brugen af biler ned, selvom det selvfølgelig ikke er hele løsningen, siger Eric André, der er landechef i VOI i Danmark.

Løbehjulene bliver lanceret netop i dag, fordi der i dag også træder en ny forsøgsordning i kraft. Det er den der gør det muligt at køre med bl.a. el-løbehjul på cykelstierne.

VOI har endnu ikke nogen tilladelse fra Københavns Kommune, hvilket betyder, at de ikke har mulighed for at opsætte standere til opladning.

Reglerne for motoriserede løbehjul under forsøgsordningen:

Det problem mener VOI dog selv at have løsningen på: De elektriske løbehjul bliver lanceret i samarbejde med lokale erhvervsdrivende, såkaldte "Green City Partners", der skal sørge for ordentlige parkeringsforhold til løbehjulene på privat grund.

Samtidig vil et "Street Team" om aftenen sørge for at indsamle de løbehjul, der efterlades på gaden, så de ikke fylder i byrummet.

Vil uddanne brugerne 

For at bruge løbehjulene skal man bruge en app til at lokalisere og låse dem op.

Men app'en er også lavet til at undervise brugerne i at køre forsvarligt for at gøre introduktionen af løbehjulet så let som muligt:

- Løbehjulet er et nyt transportmiddel, og det kan skabe gnidninger med andre trafikanter. Vi ønsker at komme udfordringerne i møde ved at organisere parkeringen ordentligt og uddanne brugerne til at køre forsvarligt. Løbehjulene skal forbedre mobiliteten for byens borgere og ikke forværre fremkommeligheden for andre trafikanter, siger Fredrik Hjelm, CEO i VOI.

De 200 løbehjul vil være på plads i løbet af januar måned og vil i København have en hastighedsbegrænsning på 20 km/t. App'en er foreløbig downloadet af et par tusind danskere, og landechefen er optimistisk på løbehjulets vegne:

- Det er et meget effektivt transportmiddel, og god service gør det meget tilgængeligt. Vi tror, det er godt for hele byen og håber på positive tilbagemeldinger, siger han.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Lav mad over åben ild

dining week

Populær madfestival frygtede storm efter udskydelse

Henrik Nordbrandt

playDigteren Henrik Nordbrandt led af anoreksi: Det var et ubevidst ønske om at begå selvmord

20130516-162059-L-1920x1280we

Nu kan du få gratis adgang til oplysninger om dig selv i Rigsarkivet: Sådan gør du

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere