Nordmand overnattede i ubåd få dage før Kim Walls død

Nordmand tog til Danmark for at hjælpe til i Peter Madsens ubåd.

Tre dage inden den svenske journalist Kim Wall gik ombord på Peter Madsens ubåd den 10. august sidste år, overnattede Michael Youget på UC3 Nautilus.

Det fortæller den 36-årige nordmand nu for første gang offentligt i et stort interview med den norske avis VG.

quote Der var meget trangt, men jeg er ikke bange for at sove steder, hvor pladsen er trang.

Michael Youget

- Her bagefter er det ganske forfærdeligt. Selv om jeg hverken har noget med sagen at gøre eller kender Peter særligt godt, er det frygteligt bare at have været på gerningsstedet, siger Michael Youget til VG.

Peter Madsen er tiltalt for at have dræbt og parteret Kim Wall, og han er også tiltalt for anden kønslig omgang af særlig farlig karakter i forbindelse med drabet. Anklagemyndigheden mener, at Peter Madsen planlagde drabet, og han er også tiltalt for usømmelig omgang med lig i forbindelse med parteringen. Anklagemyndigheden kræver ham idømt livsvarigt fængsel, alternativt forvaring.

Peter Madsen nægter sig skyldig.

TV 2 har søndag aften talt med Michael Youget, der oplyser, at han ikke skal vidne i den kommende retssag mod Peter Madsen, der begynder ved Københavns Byret den 8. marts. 37 vidner skal afhøres i sagen.

Fik kontakt via Facebook

Til VG forklarer Michael Youget, at han via Facebook kontaktede Peter Madsen den 3. juli 2017, fordi han var interesseret i teknologi - særligt ubåde. Han havde fulgt med i Peter Madsens blog på det danske medie Ingeniøren og på hans Youtube-kanal. Michael Youget spurgte, om han kunne få lov at bidrage på nogen måde, og svaret fra Peter Madsen var en kortfattet invitation: "Get here" (kom her, red).

Michael Youget ankom til Refshaleøen, hvor Peter Madsen havde sit værksted, den 7. august klokken 17, fortæller han. 

Michael Youget nåede at hjælpe til med at pakke en faldskærm, som skulle bruges til en raketaffyring, Peter Madsen havde planlagt til den 26. august . Den blev udsat og senere aflyst, fordi Copenhagen Suborbitals, som Madsen tidligere havde været en del af, havde booket en raketaffyring samme dag.

Youget siger til VG, at Peter Madsen virkede irritabel og frustreret. Til TV 2 uddyber Michael Youget:

- Det var udskydelsen og senere aflysningen af raketaffyringen, der nok gjorde, han følte sig presset, siger han til TV 2. 

Meget trangt

Om aftenen den 7. august bad Michael Youget om lov til at se ubåden, og Peter Madsen, som den aften selv skulle hjem, tilbød ham, at han kunne få lov til at overnatte på ubåden. Det skete ved 20.30-tiden.

- Der var meget trangt, men jeg er ikke bange for at sove steder, hvor pladsen er trang, siger Michael Youget til TV 2.

Næste morgen mødte Michael Youger igen op på værkstedet klar til at hjælpe til igen. Men da Peter Madsen selv kom til værkstedet, var beskeden fra ubådsejeren kort. 

- Han måtte skuffet fortælle, at myndighederne havde afvist hans ansøgning (om en raketffyring, red.). Han sagde bare: "Michael, der er ikke noget yderligere, du kan gøre her", fortæller Michael Youget til VG.

Tre dage senere gik Kim Wall og Peter Madsen ombord på UC3 Nautilus. De to forsvandt, men dagen efter, den 11. august, dukkede Peter Madsen op efter at have sunket sin uåd. Han blev anholdt, og myndighederne indledte en intens eftersøgning af Kim Wall, der førte til fundet af hendes torso og senere resten af hendes krop.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

25_seconds

playPoliti kalder sag om afbrændt Mette Frederiksen-dukke for "alvorlig"

Men in Black dem i København 23. januar.

playFem personer anholdt ved demonstration mod coronarestriktioner

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere