Noma-kok skal lære danskerne om vild mad

Med 8,5 millioner kroner fra Nordea-fonden i ryggen skal stjernekokken Rene Redzepis organisation MAD starte kurser, der skal lære danskerne at lave mad af råvarer, der vokser vildt i naturen.

Da organisationen er non-profit bliver alle kurserne gratis for de mad- eller naturelskere, der ønsker at deltage.

- Hos MAD har vi længe arbejdet på at formidle nogle af restaurant Nomas kulinariske idéer til et større publikum, og det her er resultatet af det, siger Rene Redzepi i en pressemeddelelse.

- En af grundstenene i køkkenet på vores restaurant er råvarer fra den vilde natur, og disse store smagsoplevelser vil vi gerne dele med hele Danmark.

Projektet har i høj grad sigtekornet rettet imod børn og unge. Derfor bliver en del af kurserne rettet specifikt mod folkeskolen.

- Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi - og især vores børn - lærer og oplever, hvad der er spiseligt i naturen. Det giver os en helt reel forståelse af, hvordan vi er en del af et større økosystem, siger Rene Redzepi.

- Når vi igennem et bæredygtigt forbrug af naturen lærer, hvordan vi skal behandle den, så er det lettere for os at forstå vores afhængighed af den. Det ser jeg som en af de vigtigste erkendelser, hvis vi skal gøre vores vaner grønnere.

Kokken, der nu vil med danskerne i naturen, blev en kulinarisk stjerne, i takt med at restauranten Noma, hvor han var chefkok, steg i graderne hos de internationale madanmeldere.

Noma blev kåret til verdens bedste restaurant i 2010, 2011, 2012 og 2014, og Rene Redzepi blev kåret af Time Magazine til en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer i 2012.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

dining week

Populær madfestival frygtede storm efter udskydelse

Henrik Nordbrandt

playDigteren Henrik Nordbrandt led af anoreksi: Det var et ubevidst ønske om at begå selvmord

20130516-162059-L-1920x1280we

Nu kan du få gratis adgang til oplysninger om dig selv i Rigsarkivet: Sådan gør du

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere