Mens der bag Forligsinstitutionens døre blev forhandlet nye overenskomster til de offentligt ansatte, gav demonstranter med kampråb og bannere deres besyv med på Sankt Annæ Plads.
Med slagord som "Nok er nok" råbte de deres støtte til lønmodtagernes forhandlere, hvilket flere gange fik dem til at takke for opbakningen.
En af dem, der brugte meget tid foran "Forligsen", var Nina Palesa Bonde, der er formand for Dommerfuldmægtigforeningen under Djøf.
- Siden 24-timers-faneborgen startede (20 april, red.) har jeg sovet dernede alle nætter - på nær én nat, hvor jeg var hjemme et par timer. Så det har været min folkeregisteradresse et par dage eller ti, siger hun.
Løftet pegefinger
20. april blev forhandlingerne genoptaget, efter at forligsmand Mette Christensen havde udskudt de varslede konflikter med to uger.
Herefter døgnbemandede demonstranterne en faneborg med røde faner op til "Forligsen's" indgang. Først otte dage efter blev den sidste overenskomst underskrevet.
Nina Palesa Bonde fortæller, at det var tv-billeder fra "Forligsen" med mennesketomme gader, som 17. april første gang fik hende ned på Sankt Annæ Plads.
- Vores forhandlere har ikke bare været igennem det her i dagene i "Forligsen", men måneder inden, og det er vor alle sammens mål og håb, de har båret med sig. Så tænkte jeg, at der skal stå nogen, når de kommer ud, siger hun.
Nina Palesa Bonde indtog en central rolle som demonstranternes indpisker, og hun dirigerede - både med og uden megafon - demonstranternes kampråb.
På flere billeder fra Forligsinstitutionen står demonstranter med en løftet pegefinger. Nina Palesa Bonde forklarer, at det blev gjort for at samle flokken.
- Jeg havde brug for ro i klassen, før jeg råbte. Det gjorde det mere intenst, fordi når folk tog en hånd op, kom der øjenkontakt, og mange lagde telefonerne væk, siger hun.
Der har ikke været megen tid til familie og venner for Nina Palesa Bonde, der har brugt størstedelen af sin fritid de seneste par uger foran Forligsinstitution. Hun er dog ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.
- Både fordi forhandlerne har sagt, at det gjorde en forskel, og så fordi min rationelle jurist-hjerne har været enig med et blødt fagforeningshjerte, som også har været enig med en mavefornemmelse af, at det var det rigtige at gøre, siger Nina Palesa Bonde.
På både det kommunale, regionale og statslige område blev forhandlerne enige om nye overenskomster til de 745.000 offentligt ansatte. Nu skal de godkendes af både fagforbund og arbejdsgivernes bagland. Et resultat ventes i starten af juni.
/ritzau
