For niende gang: Visitationszone forlænges i opgør med bander

Siden sommer har der været visitationszone i København, som giver politiet ret til at kropsvisitere folk.

Københavns Politi har torsdag valgt at forlænge visitationszonen i hovedstaden, der ellers udløb torsdag ved middag, frem til 21. december.

quote Formålet med forlængelsen af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.

Københavns Politi

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Det er niende gang, at politiet har valgt at forlænge zonen. Baggrunden skal findes i den verserende bandekonflikt i byen.

København har hen over sommeren og i efteråret være plaget af en lang række skyderier, der tilsyneladende har rod i bandemiljøet. Indtil videre har konflikten kostet tre mennesker livet. 

- Formålet med forlængelsen af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben, skriver politiet.

En visitationszone giver politiet ret til at kropsvisitere alle, der færdes i zonen, uden at der er en konkret mistanke mod dem. Det gælder også ransagning af biler.

Samtidig har politidirektøren for Københavns Vestegns Politi også besluttet at forlænge visitationszonen i dele af Herlev, Ballerup, Rødovre og Gladsaxe kommuner gældende fra i dag torsdag den 7. december kl. 23 frem til torsdag den 21. december 2017 kl. 23.

Aktuelt har Københavns Vestegns Politi lukket tre rockerklubhuse i Hvidovre, Rødovre og Brøndby samt givet banderelaterede personer zoneforbud mod at opholde sig i Værebroparken.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politibil i uheld

playPolitibil i voldsomt sammenstød

Retten i Roskilde

Mand tiltalt for forsøg på voldtægt af børn via datingside

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere