New York Times hylder København: Disse hoteller er en rejse værd

Københavnske hoteller får en fornem anbefaling. Det kan danske designere tage æren for.

Nimb Hotel. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen - Ritzau Scanpix

Den verdensberømte amerikanske avis 'The New York Times' har rettet blikket over Atlanten mod København. 

Selvom avisen har hovedsæde midt i et overvældende udbud af hoteller, så har de amerikanske journalister fået øjnene op for netop de københavnske værelser. 

Det skyldes hverken bløde senge, god mad eller smilende service - men derimod de store designkanoner, som har sat deres præg på mange af hotellerne i hovedstaden. 

  Foto: Radisson Blu Royal

- Danske designere er kendt for at skabe nogle af de mest ikoniske møbler under den modernistiske æra, skriver avisen og nævner blandt andet PH-lampen, Arne Jacobsens ’Ægget’ og ’Svanen’ og Hans Wegners ’Bamsestol’

- Deres arv af rene linjer og minimalisme lever i bedste velgående i dag i København, lyder det i artiklen. 

Sammen med hotel-klassikere som Radisson Blu Royal Hotel sætter avisen også spot på nogle af de nyere hoteller med anderledes designidéer - for eksempel en omdannet kran i Nordhavn.

Læs også Se billederne: Gammel kran omdannet til luksus-hotel

Under overskriften "In Copenhagen, Hotel Rooms Worth Travelling For" (på dansk: I København, hotelværelser værd at rejse efter) har 'The New York Times Style Magazine' lavet en lang guide til københavnske hoteller, samt de mest anbefalelsesværdige værelser. 

Disse hoteller er nævnt:

  • Nobis Hotel. Niels Brocks Gade 1, 1574 København V
     
  • Hotel Alexandra. H. C. Andersens Boulevard 8, 1553 København V
     
  • Hotel Sanders. Tordenskjoldgade 15, 1055 København K
     
  • Vipp Hotel. Sverige og Islands Brygge.
     
  • The Krane. Nordhavn
     
  • Hotel SP34. Sankt Peders Stræde 34, 1453 København K
     
  • Radisson Blu Royal Hotel. Hammerichsgade 1, 1611 København Danmark 
     
  • Nimb Hotel. Bernstorffsgade 5, 1577 København

The Krane Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST Studio

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?