Neonlys og pølsevogn: Ny liste udpeger det sande København

Hvad forbinder du især Danmarks hovedstad med? Giv din stemme.

København er en gammel by med masser af sjæl.

Faktisk fylder den danske hovedstad 850 år, og derfor har kulturorganisationen Golden Days besluttet at lave en såkaldt 'Københavnerkanon'.

En pendant til den nye Danmarkskanon - der blev sat i gang af forhenværende kulturminister Bertel Haarder i 2016 - som fremhæver ti særligt danske værdier. 

Siden januar har københavnere givet 300 forslag til, hvad der kendetegner København - heriblandt både steder, bygninger, følelser og ting.

Efterfølgende har et udvalgt panel med Ritt Bjerregaard i spidsen nomineret 20 forslag, som er gået videre til 'finalerunden'. 

Pølseskur på listen

På listen finder man blandt andet pølseskuret Harry's Place på Nordre Fasanvej på Nørrebro. 

Her er ekspedient Annette Raymond stolt:

- Jeg synes, det er overfedt, siger hun til TV 2 Lorry. 

- For mig er stedet her jo København. Jeg arbejder her. Jeg inviterer folk herind. Jeg fortæller om stedet. Jeg kan lide at være her, og her er altid super mange dejlige mennesker. 

Stamkunderne kender byen

Og ifølge kunden Torben Andersen er det helt på sin plads, at pølseskuret har fundet vej blandt de nominerede. 

Han har boet på Nørrebro siden 2011 og forbinder især bydelen med Harry's Place:

- Her kan man ikke undgå at komme, hvis man går en tur på Nørrebro, siger han til TV 2 Lorry. 

- Når man kommer her møder man mennesker, der måske er kommet her i 30 år. De skal bare have det sædvanlige.  

Hvis han ikke skulle pege på grillen, så ville han fremhæve Istedgade som et rigtig københavnersted. 

Panelet har udvalgt nedenstående 20 bud på, hvad der kendetegner den danske hovedstad. På koebenhavnerkanon.dk kan alle danskere stemme, således at kun 10 forslag ender på listen.

Hvad kendetegner København for dig?

- Metrobyggeriet
- Broerne
- Harry's Place
- Forårsmorgen på cykel
- Byens tårne
- Istedgade
- Havnebadene
- Assistens Kirkegaard
- Festival i byen
- Neonlys ved søerne
- Dronning Louises Bro
- Tove Ditlevsens 'Barndommens Gade'
- Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm
- Refshaleøen
- Cykelflirten
- Solen gennem kuplen på Glyptoteket
- Københavnerbænken
- Christianiacyklen
- Sammenhold, fællesskab og omsorg
- Gavlmotivet 'Stop Jyden'

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik