Nationalbanken: Boligboble truer hovedstaden

Nationalbanken advarer om risikoen for en boligboble i København efter eksplosive prisstigninger.

quote Udviklingen giver grund til bekymring

Lars Rohde, direktør for Nationalbanken

Står du overfor at skulle købe bolig i København, skal du se dig for. Boligpriserne i hovedstaden er de seneste år steget så meget, at det risikerer at ende med en prisboble.

Det vurderer Nationalbanken ud fra en test, den har gennemført.

- Udviklingen giver grund til bekymring, slår Lars Rohde, der er direktør for Nationalbanken, ifølge Ritzau Finans fast på et pressemøde i forbindelse med bankens oversigt for tredje kvartal.

Prisudviklingen i København har i en årrække været så voldsom, at det ligner situationen i 00'erne. Her steg priserne årligt med 20 procent og endte til sidst med en bristet boligboble og boligpriser i frit fald.

Nationalbanken kalder situationen for tæt på uholdbar i sin kvartalsoversigt.

- Det kan ikke helt afvises, at prisudviklingen skyldes højere indkomster og lavere renter. Men der er en risiko for, at priserne presses op af spekulative opkøb, så prisniveauet ikke udelukkende afspejler underliggende fundamentale forhold, siger Lars Rohde ifølge Ritzau Finans.

Ifølge Nationalbanken er boligejerne i hovedstaden samtidig dårligere rustet til rentestigninger sammenlignet med resten af landet. Det er med til at forværre situationen.

- Kombinationen af stor rentefølsomhed og en boligprisudvikling, der allerede er på grænsen til uholdbar, øger risikoen for, at selv mindre, uforudsete rentestigninger kan afstedkomme prisfald, siger Lars Rohde.

På landsplan er priserne også steget betydeligt de seneste tre-fire år - men modsat i København vurderer Nationalbanken ikke, at der her er risiko for en boligboble.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

billeder genbrug (0-00-05-19)

playGenbrugelig madkasse til takeaway skal være med til at redde miljøet

Til salg

Boligpriserne er eksploderet, og det er dårligt nyt for én gruppe

Reklameskilte DBA

Reklame-entusiasten Jens Ove købte skilt for 500 kr. - nu er det vurderet til 75.000 kr.

Casper Christensens pragtvilla i Hornbæk

Casper Christensen sætter pragtvilla til salg efter et år

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere