Nanna dansede på natklub, da der faldt flamme-kugler ned

Fredag nat opstod der brand i natklubben Penthouse i Nørregade i København. Nanna Karby Dakhauge fik en andengradsforbrænding på overarmen.

Det var en voldsom oplevelse for  de gæster, der fredag nat var til stede på natklubben Penthouse i Nørregade i København.

Her blev godt 200 mennesker evakueret, da der pludselig udbrød brand i natklubben omkring klokken 03.00.

quote Jeg stod og dansede, da der pludselig faldt en slags kugler med flammer ned fra loftet. Noget af det ramte min arm.

Nanna Karby Dakhauge, Humlebæk, gæst på Penthouse 

Nanna Karby Dakhauge fra Humlebæk var på dansegulvet, da branden brød ud.

Hun blev chokeret, da der pludselig faldt noget ned fra loftet.

- Jeg stod og dansede, da der pludselig  faldt en slags kugler med flammer ned fra loftet. Noget af det ramte min arm, siger hun.

Oppe i loftet over dansegulvet var der ifølge Nanna  Karby  Dakhauge monteret et net med noget som lignede bordtennisbolde.

Først troede hun, at det var en del af den særlige temaaften, "Flying shiny balls", som hun var med til. Men det stod hurtigt klart for hende, at det ikke var en del af eventen. 

Dansegulv blev til iltmasker og forstenede blikke

Hun løb mod udgangen og kom ud i frisk luft.

- Det var kaos udenfor. Der var folk, med iltmasker, fordi de var blevet røgforgiftede. Og der var mennesker, som havde brændt sig på noget af det, der faldt ned, siger hun.

Senere fandt hun sine venner. De sad helt forstenede på  fortovet og så frem for sig.

På et øjeblik var den festglade stemning ved dansegulvet forvandlet til en meget uhyggelig situation.

Nanna Karby  Dakhauge fik et ti centimeter langt brandsår på overarmen, og hun har fået en 2. gradsforbrænding.  

Hun er stadig påvirket af den oplevelse, som hun fredag nat fik på natklubben Penthouse. Noget der ellers bare skulle have været en sjov aften i byen.

Teknikerne er i fuld gang med at undersøge, hvordan branden startede. Politiet kan ikke bekræfte, at branden startede i udsmykningen. 

Der var spærret af omkring natklubben Penthouse i Nørregade i Københavns Indre By natten til lørdag.
Der var spærret af omkring natklubben Penthouse i Nørregade i Københavns Indre By natten til lørdag.
Foto: Local Eyes

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik