For fjerde gang siden 2014 er advokat Christian Harlang fra København blevet ikendt en bøde for at opføre sig i strid med god advokatskik. Den seneste sanktion er en tillægsbøde på 50.000 kroner.
Det skriver Ritzau.
Harlang er uenig i afgørelsen og har indbragt den for retten, oplyser han.
I afgørelsen stempler Advokatnævnet Harlangs salærkrav til en fond for at være over målet - faktisk meget langt over.
Advokaten ville have 4,1 millioner kroner for at føre en sag ved Højesteret. Indsatsen er dog kun 750.000 kroner værd, og salæret skal derfor nedsættes til dette beløb, mener nævnet.
Jeg fører en række kontroversielle sager mod staten. Man kunne kalde det magtfordrejning. Og det vil jeg også kalde det
Føler sig forfulgt
- Der er efter min opfattelse et led i en politisk forfølgelse fra Advokatnævnets side, siger Christian Harlang til Ritzau.
- Jeg har et lille advokatfirma, og jeg fører en række kontroversielle sager mod staten. Man kunne kalde det magtfordrejning. Og det vil jeg også kalde det, siger advokaten.
Retssagen var anlagt af fonden mod Civilstyrelsen. Fonden ønskede at blive opløst, så dens midler på lidt mere end 30 millioner kroner kunne blive tilbageført til stifterens dødsbo.
Først førte advokat Harlang sagen ved Østre Landsret. Resultatet var et nederlag.
Derefter førte han sagen i Højesteret, og igen blev hans påstande afvist. Regningen lød på 4,1 millioner kroner, og den var så usædvanlig, at fonden besluttede at gå til Advokatnævnet.
Salær svarende til en årsløn
I klagen noteres det, at Harlang ikke har fremlagt et time-/sagsregnskab. Hvis man går ud fra en timeløn på 2500 kroner, svarer salæret til mere end ét fuldt årsværk.
Et tidsforbrug af denne størrelsesorden er usandsynligt, mener fonden, der også beskylder Harlang for at have pustet retssagen helt ud af proportioner.
Advokat Harlang har blandt andet forklaret det høje salær med, at sagen var kompleks og havde vidtrækkende, principiel betydning. Salæret afviger ikke fra normen, mener Harlang.
Ikke desto mindre har Advokatnævnet altså besluttet at dumpe hans salærkrav i fondssagen. Det er urimeligt højt, mener nævnet.
Dobbeltrolle i fond
Bøden gives på grund af Harlangs opførsel i forhold til fonden. Frem til begyndelsen af 2015 var han både medlem af bestyrelsen og fondsbestyrer. Den øvrige bestyrelse ville af med advokaten, men han ønskede ikke at trække sig.
Bestyrelsen besluttede, at han ikke skulle udføre arbejde efter januar 2015. Alligevel krævede han i maj samme år både salær og bestyrelseshonorar for 2015. I en e-mail truede han med inkasso. Dette var helt ubeføjet og kaldes for en grov tilsidesættelse af god advokatskik.
Advokatnævnets bøde er ikke nødvendigvis et punktum. Advokaten kan gå til domstolene i et forsøg på at få lavet afgørelsen om.
Det har han gjort i tidligere tilfælde. For eksempel i sagen om en anden fond, Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond af 1950. Her lød bøden på 100.000 kroner.
Denne fond har i Københavns Byret fået medhold i, at hans arbejde ikke har haft nogen værdi. Derfor skal han tilbagebetale honorarer på fire millioner kroner. Harlang har anket dommen til Østre Landsret.
