Nærpoliti i Brønshøj efter opråb om utryghed

Københavns Politi er tirsdag på Brønshøj Torv for at tale med borgere. Det sker efter den seneste tids mediefokus, hvor flere har givet udtryk for uro i området.

Gennem den seneste tid har man i flere medier kunne læse, at erhvervsdrivende i Brønshøj føler sig utrygge på grund af en gruppe utilpassede unge.

Senest lød udmeldingen fra partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) til TV 2 Lorry, at hun har fået nok og har rettet henvendelse til justitsministeren for at få rettet op på situationen.

Hun foreslår blandt andet, at der bliver indsat en mobil politistation, der skal skabe tryghed i området.

quote Vi oplever ikke, at folk er utrygge i Brønshøj, når vi er her, og vi har heller ikke fået nogle henvendelser om det.

Tommy Laursen, centerchef, Nærpolitiet, Københavns Politi

Netop det forslag blev gjort til virkelighed tirsdag, hvor Københavns Politi efter den seneste tids mediefokus er rykket ud på Brønshøj Torv for at skabe tryghed i området.

 

- Vi oplever ikke, at folk er utrygge i Brønshøj, når vi er her, og vi har heller ikke fået nogle henvendelser om det. Men man skal ikke kimse af, at nogen alligevel kan føle sig utrygge, og derfor står vi her i dag, fortæller Tommy Laursen, der er centerchef for Nærpolitiet i Københavns Politi.

Hører gerne fra utrygge borgere

De lokale politibetjente på torvet tirsdag er tilknyttet konceptet Din Betjent, og de hører meget gerne fra borgere, der måtte føle sig utrygge i Brønshøj:

- På den måde kan vi få et billede af, hvad vi står overfor, og derudfra kan vi så tilpasse, hvilken styrke vi skal sætte ind med i området, forklarer Tommy Laursen.

Politiet vil stå klar til at kunne tale med borgere på Brønshøj Torv klokken 13-23 tirsdag.

- Vi håber, at vi kommer i en god og tæt dialog med borgerne, så vi kan få be- eller afkræftet vores oplevelse af, at borgerne faktisk føler sig trygge i området, siger centerchefen.

Allerede inden for den første halve time på torvet, var der mange borgere, der henvendte sig til politiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik